Det er Eksportnetværket Danish Export-Fish Tech der afholder online Webinar for både medlemmer og ikke-medlemmer. Sidstnævnte kan deltage mod et mindre gebyr.
Et webinar er et online seminar/kursus, som stadig flere bruger benytter sig af, da det både er nemt og ofte billigere end fysiske seminarer.
Afholdelsen af disse Webinar har Danish Export succes med og på tirsdag den 17. november, kan man komme omkring hvad EU Exit betyder for eksporten til Storbritannien. Her vil man få en status på EU Exit-forhandlingerne når Christina Schiøtt Liaos, Regional Director Europe North & Investment lead DIT Europe, Department for International Trade, British Embassy, giver et sjældent indblik i forhandlingerne indefra.
Klokken 10.00 starter Webinaret som anslået vil vare ca. 30 min. Husk tilmelding hos Danish Export – Gratis for både medlemmer og ikke-medlemmer
I denne Export-Talk tager vi temperaturen på EU Exit, og taler om hvordan udviklingen påvirker danske eksportører.Afhængig af hvor langt processen med forhandlingerne er henne når webinaret finder sted, vil Christina Schiøtt Liaos give sit bud på hvordan du som eksportvirksomhed bedst ruster dig til de mulige scenarier for EU Exit.
Hun vil ligeledes komme ind på, hvordan du bedst forholder dig, hvis en hard-EU Exit bliver en realitet.
I talken taler vi desuden om følgende:
- Hvilke mulige udfald er der af EU Exit og hvad er chancen for at der træder en frihandelsaftale i kraft 1. januar?
- Hvordan forbereder en virksomhed, stor som lille, sig på EU Exit? Skal man allerede nu undersøge toldsatser og andre praktiske ting, eller skal man have is i maven og vente?
- Hvad er knuderne i øjeblikket, og hvad tænker de britiske politikere – hvorfor er de så tøvende, hvorfor har de endnu ingen svar?
God fornøjelse