Straksregulering nr. 5 – 2022 om vilkår for ankomst og landing af sperling i forhold til kvoteårets afslutning
Ejere af fartøjer, der udøver fiskeri efter sperling i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat på IOK-vilkår, og ejere af fartøjer, der udøver fiskeri efter sperling i Nordsøen og Skagerrak på rationsvilkår, kan få afskrevet landede mængder af sperling på kvoten for kvoteåret 2021/2022 frem til og med 3. november 2022 på følgende vilkår:
Fiskeriet efter sperling skal være indstillet og fangsten taget ombord på fartøjet inden udgangen af den 31. oktober 2022.
Fangsten af sperling inkl. bifangst skal være indført i fartøjets E-log, og E-loggen skal være indsendt til Fiskeristyrelsen inden udgangen af den 31. oktober 2022.
Ejere af fartøjer, der ønsker at afskrive landede mængder af sperling fra kvoteåret 2021/2022 (01.11.21 til 31.10.22) frem til og med 3. november 2022, skal meddele dette til Fiskeristyrelsen på e-mail tilladelse@fiskeristyrelsen.dk senest den 31. oktober 2022 kl. 12.00.
Ejerne vil herefter modtage kvittering fra Fiskeristyrelsen om at e-mailen er modtaget og at fartøjet er opført på tilladelsesliste nr. 1999 landing af mængder efter kvoteårets afslutning.
Meddelelsen træder i kraft den 26. oktober 2022 og er gældende til og med 31. december 2022 med mindre andet meddeles.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1220 af 26. august 2022 om regulering af fiskeriet § 17.