Den grønlandske fiskerilov skal til tredje og sidste behandling i det grønlandske landsstyre. Den har været mere end 20 år undervejs, og 11 forskellige naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre / Regering) har forsøgt at få den vedtaget.
Det skriver KNR.gl i en artikel om fiskeriloven – »Derfor er den så vigtig og så svær at hale i land«
Fiskeriloven var på alles læber i fredags, da Inatsisartut troppede op til forårssamling.
- I ikke mindre end 20 år har en ny fiskerilov været på vej.
- Den, der gælder nu, er fra 1996, og der har været lavet mange tilføjelser eller ændringer siden da.
- I 2021 kom Fiskerikommissionen med en række anbefalinger til, hvordan fiskeriloven kan se ud.
- Embedsmændene i Departementet for Fiskeri lavede et forslag til en ny lov. Høringsfristen sluttede onsdag 24. januar 2024.
- Både lokalpolitikere og fiskere rasede over, at de ikke kunne nå at tage stilling til lovforslaget på otte uger.
- Sidst i marts afleverede Kim Kielsen (S), naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, det endelige fiskerilovforslaget til Inatsisartut.
- Under forårssamlingen skal Inatsisartut behandle fiskeriloven.
Fiskeriloven er uden tvivl en af de vigtigste love, der skal debatteres i Grønland. Den har stor betydning for hele landets befolkning, velfærd og økonomi.
Loven sigter mod at tackle alle udfordringer inden for fiskeriet, hvilket gør den meget kompleks. En af de store udfordringer er, at loven skal favne bredt og omhandle både jollefiskere og store rederier. Disse forskellige aktører har meget forskellige behov og konsekvenser, hvilket gør det svært at finde en fælles løsning.
Fiskeriloven handler ikke kun om økonomi, men også om bosætning. Hvis fiskere ved kysten i Nordgrønland mister deres mulighed for at fiske, mister de også deres livsgrundlag. Derfor påvirker loven ikke kun fiskeriet, men også hvor folk kan bo i fremtiden.
En stor del af Grønlands befolkning er afhængig af fiskeri. Hele 15 procent af arbejdsstyrken arbejder inden for dette område. Derfor er det vigtigt, at loven bliver grundigt belyst og debatteret, inden den vedtages.
Det store spørgsmål er, om det denne gang vil lykkes at få loven vedtaget. Kim Kielsen (Siumut) er den nuværende naalakkersuisoq, som skal forsøge at få loven igennem Inatsisartut.
Diskussionen om fiskeriloven har kun varet i et par måneder, og der er endnu ikke lavet en konsekvensberegning af lovens indvirkning. Hvis fiskere mister deres kvoter, kan de blive presset ud af erhvervet og tvinges til at flytte uden at have noget alternativ.
Det endelige lovforslag blev afleveret den 22. marts, og nu er det op til politikerne i Inatsisartut at behandle det.