Yara Fremtiden for skibsfarten peger mere og mere i retningen af øget brug af maritime autonome teknologier. Som det sker med den kommende norske nybygning, det autonome containerskib »Yara Birkeland«, der som det første skib, kan fortøjer sig selv.
Vi har arbejdet tæt sammen med Kongsberg for at finde den mest passende løsning til fortøjning, siger MacGregors direktør for »Advanced Offshore Solutions« Høye Høyesen i en pressemeddelelse.
Det automatiserede system til fortøjning skal leveres i løbet af andet halvår 2019. Se videoen her
Autonomt Gødningsskib
Det er det norske firma for skibsdesign og skibsbygning, Vard der skal bygge det 120 TEU store »Yara Birkeland«. Skibet skal sejle gødning fra Yara’s fabrik i det sydlige Norge til havnene i Brevik og Larvik.
Når det bliver indsat i 2020, vil det kunne gøre det ud for 40.000 lastbil-transporter årligt. Planen er, at operationen af skibet gradvist skal gøres mere og mere autonom i løbet af de første år efter indsættelse.