Vestergaard Marine Service A/S har med virkning fra den 1. april 2012 etableret en service afdeling på reparationsværftet Øresund Drydocks i Landskrona.
VMS har lejet et 300 M2 stor værksted af Øresund Drydocks AB og er i gang med at indrette mekanisk værksted, således at det vil være muligt at tilbyde komplet service på motor, gear og andet mekanisk udstyr på skibe der anløber Landskrona.
Både Vestergaard Marine Service og Øresund Drydocks forventer sig meget af dette samarbejde og regner med at dette vil blive positivt modtaget blandt kunder og leverandører.
Som daglig leder af afdelingen er Peter Weesgaard ansat, og vil være den lokale kontakt og korordinator for denne afdeling.
Peter Weesgaard har en solid baggrund, da han har været ansat hos Vestergaard Marine Service A/S igennem flere år og har i den periode beskæftiget sig med alt inden for reparation og vedligehold af mekanisk udstyr på skibe.
Kilde: Vestergaard Marine Service AS
FiskerForum.com