Tidligere ligestillede man fiskens svømmeblære med alt det andet fiskeriaffald som skind, skæl og indvolde.
Efterspørgslen efter fiskens svømmeblærer har været støt stigende og er i dag en meget eftertragtet delikatesse i Asien og sandsynligvis kan denne eksport vækste yderligere, hvis man producerer svømmeblære fra andre fiskearter.
Den Norske Rubin Fond har været involveret i udviklingen af produktionen og eksporten af svømmeblære. I en rapport offentliggjort tilbage i 2006, fremgik det, at svømmeblærer fra produktionen af saltet fisk i forbindelse med fiskeriet ved Lofoten, alene kan producere flere hundrede tons svømmeblære.
Ideen eller opfindelsen af svømmeblære, som en fødekilde, skal dog findes længere mod øst ved Islændingene, hvis fortjeneste det er at have udviklet og produceret maskiner til svømmeblære produktionen og som også skal tilkendegives æren for at være de første til at opdyrke markeder for disse specielle produkter.
I området omkring Lofoten og VesterÅlen, findes i dag ca. 70 saltfisk producenter, heraf har en producent anskaffet sig maskineri til at håndterer fiskens svømmeblære.
I 2004 blev der landet rundt regnet 35.000 tons torsk i Lofoten. Heraf gik ca. 15.000 tons til produktionen af saltet fisk. Ud af det dette blev der ca. 320 tons rå svømmeblære som igen giver, i tørret vægt, ca. 80 tons tørrede svømmeblære pr. år.
Prisen for et kilo svømmeblære fra torsk, som er gennemsigtige og ca. 25 centimeter lange samt ca. 14 centimeter bredde koster, i denne gode saltvandskvalitet ca. 4000 kroner, skriver Rubin Fonden i deres rapport.
Der ligger et kæmpe vækst og økonomisk potentiale i tørrede svømmeblære. Desværre er selve processen med forarbejdningen af blærerne, som først skal fyldes med luft og derefter tørres, alt for løntungt i de Europæiske lande og man fryser i stedetfor blærerne ned og sender dem ud til producenter i udlandet til videre forarbejdning.
Kilde: Kystmagasinet
FiskerForum.com
