På baggrund af sidste uges debatindlæg af Palle Henrich fra Mommark, i SonderborgNyt.dk under overskriften »Destruktiv hundredeårs-hændelse ramte fiskeriet i Sønderborg hårdt«, hvor han historisk henviser til Sønderborg Fiskeriforenings jubilæumsskrift fra 1987 og mere nutidigt til Fiskerikommissionens nyligt udgivne rapport, så syntes dette ikke at have gjort noget særligt stort indtryk på politikerne i Sønderborg Kommune.
Med undtagelse af byrådsmedlem Tage Petersen fra Venstre, der efterfølgende har skrevet følgende debatindlæg til SonderborgNyt.dk.
Byrådsmedlemmet fra Venstre, skriver blandt andet, at man i sidste uge kunne læse Mommark-fisker Palle Heinrichs debatindlæg på SonderborgNyt.dk, der var et historisk indblik i fiskeriets udvikling omkring Sønderborg. Han rettede samtidig en opfordring til kommunen vedrørende planerne for Sundgade og de potentielle konsekvenser for fiskerne.
Venstre tilslutter sig de overordnede planer for Sundgade, som Byrådet også støtter.
Dog håber partiet på at bevare områdets maritime karakter og opfordrer kommunen til at bistå med at finde alternative steder til de fiske relaterede aktiviteter, der ikke længere kan være ved Sundgade.
Tidligere overvejede man at flytte nogle af disse aktiviteter til Mommark. Desværre har en stormflod midlertidigt sat en stopper for denne løsning. Venstre ønsker derfor, at opsigelses-varslet, kommunen har udsendt, bliver forlænget. Dette vil give tid til, sammen med fiskerne, at udforske langsigtede løsninger., som Tage Petersen (V) videre skriver. Målet er, ifølge Venstre-politikeren, at sikre fortsat adgang til friske lokale fisk og bevare de lokale arbejdspladser. Venstre opfordrer derfor til enighed om denne forlængelse for at skabe bæredygtige og støttende vilkår for fiskerisamfundet, slutter Tage Petersen (V) sit debatindlæg i SonderborgNyt.dk