Efter mere end 20 års forsøg og 11 forskellige naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) lykkedes det endelig at få den nye fiskerilov vedtaget i Grønland.
Den 16. maj kunne det grønlandske landsstyre, meddele, at fiskeriloven for Grønland endelig var vedtaget efter tredjebehandlingen. Dette markerer afslutningen på en lang og meget kompleks proces, der har været præget af mange udfordringer.
Kim Kielsen, Naalakkersuisoq (minister for Fiskeri og Fangst), udtalte den gang i maj måned 2024: »Endelig! Jeg vil gerne takke alle, der har været med i processen. Selvfølgelig kan man ikke gøre alle tilfredse. Det har ikke været nemt. Dog er jeg glad for, at flertallet stemte for lovforslaget. Jeg vil også takke oppositionen for deres input.«
Formand for Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Múte Bourup Egede, tilføjede: »Det fastslås via Inatsisartut, at fiske-ressourcerne ejes af samfundet. Dette er tilfredsstillende for os alle sammen. Loven har været undervejs længe og nu er den endelig nået i mål. Vedtagelse af lovforslaget har afgørende betydning. Enkelte erhvervsdrivende og fiskere behøver nu ikke længere være i tvivl om, hvordan de i fremtiden skal planlægge en god gevinst-givende og økonomisk indtjening for dem selv og for landet.«
Den nye fiskerilov har været over 20 år undervejs. Hele 11 forskellige naalakkersuisut har forsøgt at få den vedtaget siden år 2000. Den lange forsinkelse skyldes flere faktorer:
- Kompleksitet: Loven skal tage højde for mange forskellige aspekter af fiskeriet, fra små jollefiskere til store rederier. Disse grupper har meget forskellige behov og udfordringer, hvilket gør det svært at finde en løsning, der tilfredsstiller alle.
- Økonomiske og Sociale Konsekvenser: Fiskeriet er afgørende for Grønlands økonomi og beskæftigelse. Omkring 15 % af den samlede arbejdsstyrke arbejder direkte eller indirekte med fiskeri. Enhver ændring i lovgivningen kan have store økonomiske og sociale konsekvenser, især i små samfund, hvor fiskeri er det primære erhverv.
- Politisk Uenighed: Der har været betydelige uenigheder blandt politikerne om, hvordan fiskeressourcerne bedst forvaltes. Forskellige partier og interessegrupper har haft forskellige synspunkter på, hvordan loven skulle udformes.
Der har været utrolig stor udskiftning i toppen af Departementet for Fiskeri og Fangst.
- Sept. 2023 – : Kim Kielsen (S)
- Apr. 2022 – sept. 2023: Karl Tobiassen (S)
- Apr. 2021 – Apr. 2022: Aqqaluaq B. Egede (IA)
- Apr. 2019 – Apr. 2021: Jens Immanuelsen (S)
- Okt. 2018 – Apr. 2019: Nikkulaat Jeremiassen (S)
- Maj 2018 – Okt. 2018: Erik Jensen (S)
- Apr. 2017 – Maj 2018: Karl-Kristian Kruse (S)
- Okt. 2016 – Apr. 2017: Hans Enoksen (PN)
- Maj 2016 – Okt. 2016: Nikkulaat Jeremiassen (S)
- Dec. 2014 – Maj 2016: Karl-Kristian Kruse (S)
- Jan. 2014 – Dec. 2014: Finn Karlsen (S)
- Mar. 2013 – Jan. 2014: Karl Lyberth (S)
- Jun. 2009 – Mar. 2013: Ane Hansen (IA)
Processen Mod Vedtagelse
I 2021 kom Fiskerikommissionen med en række anbefalinger til en ny lov. Departementet for Fiskeri og Fangst udarbejdede herefter et forslag, som blev sendt i høring i januar 2024. Der var stor utilfredshed med den korte høringsfrist på otte uger, hvilket førte til yderligere forsinkelser.
Kim Kielsen afleverede det endelige lovforslag til Inatsisartut i marts 2024. Efter en intensiv debat og flere behandlingsrunder blev loven endelig vedtaget i maj 2024.
Fremtiden for Grønlandsk Fiskeri
Den nye lov, der træder i kraft i begyndelsen af 2025, skal sikre en mere bæredygtig og moderne forvaltning af fiskeressourcerne. Målet er at give fiskerne mere frihed til at værdiforøge deres fangst og modernisere deres udstyr. Loven skal også bidrage til at fastholde arbejdspladser og skabe økonomisk vækst i Grønland.
Vedtagelsen af den nye fiskerilov markerer et vigtigt skridt for Grønland. Efter mange års debat og politiske kampe er der nu en klar ramme for, hvordan fiske-ressourcerne skal forvaltes i fremtiden. Dette vil forhåbentlig sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, til gavn for både fiskerne og det grønlandske samfund som helhed.