En-mands-betjente fiskerfartøjer og -joller er ubetinget nogle af Danmarks farligste arbejdspladser, det viser statistikkerne. Så med risikoen for at uheldet er ude, når der fiskes, er det helt afgørende altid at have det rigtige og rette sikkerheds-udstyr med ombord.
En væsentlig og sikker livredder under fiskeriet er alarmen, AIS Mand-over-Bord-enheden, som enten kan være fastgjort til tøjet eller installeret som en integreret del af redningsvesten. På stand A125 præsenterer Polaris Electronics disse livsvigtige alarmer og enheder, der kan redde liv og give fiskere en chance for at overleve i tilfælde af mand-over-bord eller i en anden nødsituation.
AIS Mand-over-Bord-enhederne er udstyret med en avanceret teknologi, der gør det muligt for andre skibe i nærheden at lokalisere og dermed hurtigt reagere på en mand over bord-situation sikkert og effektivt.
For at få mere information om disse enheder og forstå deres betydning for fiskernes sikkerhed, inviterer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd alle interesserede til at deltage i et seminar tirsdag den 10. oktober 2023 fra kl. 12.00 i hal F.
Dette seminar giver en dybere forklaring om de sikkerheds-foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte fiskere og deres arbejdsmiljø i de ofte vanskelige farvande omkring Danmark.
Lad os sammen arbejde for at gøre fiskeriet til et mere sikket erhverv for alle involverede.
Vi ses på DanFish 2023 – i hal A stand 125