Læsøfærgen er ‘omringet’ af op til 15 fiskefartøjer, som ikke lige har tænkt sig at lade læsø-færgen ligge til ved færgelejet i Frederikshavn. Den ligger lige nu stille ud for Havnen og afventer tingenes gang.
Fiskernes sympatiblokade har nu ramt Læsø’s eneste rute mellem øen og fastlandet. Derfor er fiskernes aktion til stor gene for læsøboerne. Men som driftschef for rederiet siger i en kommentar til TV2 Nord, »Vi ligger stille og afventer, hvad der foregår. Skal vi blive liggende eller skal vi sejle tilbage. Muligheden for at komme igennem blokade, afhænger helt af fiskerne,« siger driftschefen og påpeger at der nok vil være nogle ombord på færgen som syntes det er træls. Men driftlederen er også helt sikker på, at der fra øen også er folk, der har fuld sympati for fiskernes blokade, da mange hummerfiskere lander og fisker fra Læsø.
Så lige nu ligger Læsøfærgen stille ud for Frederikshavn, fordi de er blevet blokeret af fiskefartøjer. »Vi var lidt forberedte, men vi har ikke på nogen måde tænkt os at forcere blokaden eller komme forbi den og derved skabe farlige situationer på vandet, lyder det fra driftschefen.
Du kan læse og se videoen af aktionen fra fiskernes side her på TV2 Nord.