I denne uge opnåede den Vietnamesiske og kinesiske samt Thailandske leverandører af pangasius, at opfylde det første ud af tre krav til eksportørene om selvrapportering (SRT´s), som en garanti for at kvaliteten opfylder de amerikanske fødevarekrav.
Det er kun de tre lande ud af fjorten, der har klaret første runde af de amerikanske krav. Lande som Guyana, Nigeria, Pakistan, Myanmar, Bangladesh, El Salvador, Den Dominikanske Republik, Canada, Mexico, Gambia og Bracilien opfyldte ikke kravene og må, hvis de ønsker det ud i en ny ansøgningsrunde.
Mellem den 2. august 2017, da FSIS (Food Safety and Inspection Service) krævede, at importører af Pangasius skulle begynde at bruge importhuse, hvor forsendelserne kunne overvåges mere omhyggeligt, og den 26. februar 2018 sendte den sydøstasiatiske nation 44.225 tons pangasius afsted til USA. Til sammenligning kom Kina ind på en anden plads, men kun med en brøkdel af den vietnamiske eksport, med 2.948 tons og helt nede på syvende pladsen kom den Thailandske eksportør.
Krøb lige akurat igennem nøglehullet da kravene blev skærpet
De tre asiatiske lande har som de eneste eksportører af pangasius, opfyldt de første af de amerikanske krav om fødevaresikkerhed og forude venter der yderligere to kontrolforanstaltninger der skal lykkedes, før forsendelserne kan få det endelige godkendelses-stempel af USDA Fødevaresikkerhed og inspektionstjeneste (FSIS).
Vietnam har som det største eksportør af pangasius til USA, klaget over denne ekstra kontrol-procedure og de strengere importkrav de er stillet overfor af de amerikanske sundhedsmyndigheder. De har klaget til Verdenshandels-organisationen (WTO) og de har også klaget over USA´s indførelse af antidumpinggtold på pangasius.
Udover importkontrolen af pangasius er FSIS også ansvarlig for 105 virksomheder i USA der har med pangasius at gøre og sikre at de også overholder og opfylder FSIS standarderne, som har været gældende for disse forretningsområder siden 1. marts 2016.
FSIS beskæftiger i dag 77 fuldtidsansatte alene med kontrol af pangasius i USA.