Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder afleverede i august måned, den første af to del-rapporter om, hvordan der sættes fart på lavbundsindsatsen. Nu følger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), op på endnu en af ekspertgruppens anbefalinger.
Det skiver ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse
Der skal fart på udtagningen af lavbundsjorder
Derfor blev der sidste år nedsat en ekspertgruppe for udtagning af lavbundsjorder, som i august måned i år kom med deres første del-rapport med 12 anbefalinger til, hvordan der udtages mest muligt lavbundsjord hurtigst muligt.
Nu leverer minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), på anbefalingen om at etablere en ny kompensationsmulighed til lodsejerne. Den nye kompensations-mulighed skal gøre det mere attraktivt for lodsejere at indgå i udtagningsindsatsen, fordi den endelige kompensation tildeles tidligere i processen, kompensationen bedre afspejler lodsejernes reelle værditab, og lodsejeren kan være sikker på at beholde jorden.
Samtidig er modellen et initiativ, der kan øge hjemtagningen af EU-midler fra Landdistriktsprogrammet. På den måde slår kompensationsmodellen to fluer med et smæk ved både at bidrage til hjemtagning af EU-midler og at følge op på ekspertgruppens anbefalinger.
Ud over den nye kompensationsmulighed til lodsejerne har ministeren sat gang i flere af de øvrige anbefalinger fra ekspertgruppen. Der er bl.a. indledt dialog med KL for at høre deres syn på anbefalingen om en aftale med kommunerne om udtagning af 60.000 hektar lavbundsjorder og ministeriet er også i gang med at undersøge mulighederne for at udvide udtagningskonsulenternes rolle, så de kan være med i hele processen og skabe hurtigere fremdrift.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), siger. »Udtagning af lavbundsjorder er en af de mest effektive måder til at nedbringe drivhusgasserne fra landbruget. Derfor er det helt afgørende, at vi kommer i mål med de klimaambitioner, som vi har aftalt i landbrugsaftalen. Vi ved, at lodsejerne længe har efterspurgt en mere simpel og hurtig kompensations-mulighed med dækning af det reelle værditab, så det er jeg rigtig glad for, at vi nu kan levere på. Denne her nye kompensationsmulighed er en vigtig brik for at sikre, at vi kan få endnu flere landmænd med.«
Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder kom i august med deres første delrapport af to, der angiver 12 konkrete anbefalinger, fordelt på fire kategorier, til at gøre udtagning af lavbund mere effektivt. De 12 anbefalinger lyder:
Kategori 1: Anbefalinger til at forbedre incitament for lodsejeres deltagelse i lavbundsprojekter
– En kommende C02e-regulering bør ligestille eksisterende og fremtidige lavbundsprojekter
– Faste og attraktive skatteforhold i forbindelse med udtagning af lavbundsjorder
– Lodsejeres mulighed for at anvende udtagningskonsulenter styrkes
Kategori 2: Anbefalinger til at understøtte kommunernes og Naturstyrelsens udtagningsindsats
– Indgåelse af aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om at udtage 60.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder
– Styrket projektfacilitering af udtagning af lavbundsjorder og øvrig myndighedsbehandling
– Enklere sagsbehandling af VVM-krav hos myndighederne i forbindelse med lavbundsprojekter
– Mulighederne for ekspropriation i ”lavbundsprojekter med klimaformål” ligestilles med ekspropriationsmulighederne for ”kvælstof- og fosforvådområdeprojekter”
Kategori 3: Anbefalinger til justering af styrelsernes tilskudsordninger så tempoet i udtagningsindsatsen øges
– Etablering af en fælles ordning for tilskudsmuligheder i Landbrugs- og Miljøstyrelserne
– Lodsejere, der beholder udtagne projektarealer, skal ved jordfordeling kunne ydes direkte kompensation for arealets tabte markedsværdi
– Oprettelse af en statslig jordpulje til strategisk opkøb eller ekstensivering af jorder til udtagningsprojekter
Kategori 4: Anbefalinger om at undgå negativt samspil mellem tilskudsordninger
– Ordningen ”ekstensivering med slæt” justeres og suppleres af en ny ordning
– Bedre sammenhæng mellem udtagning og opfyldelse af GLM 8-kravet
Det spiller en afgørende rolle i forbedringen af havmiljøet, da disse lavtliggende områder ofte er brugt til landbrugsproduktion og er tilbøjelige til at blive drænet, så de kan dyrkes. Problemet opstår, når lavbundsjorder drænes, hvilket resulterer i frigivelse af store mængder drivhusgasser som CO2 og metan. Disse områder fungerer normalt som naturlige vådområder, der absorberer og lagrer store mængder CO2 fra atmosfæren. Når de drænes, frigives denne lagrede CO2 og bidrager dermed til drivhusgasemissionerne.
Ved at udvinde lavbundsjorde og genoprette dem til deres naturlige tilstand som vådområder kan man reducere disse negative miljøpåvirkninger. Genopretning af disse områder giver mulighed for genetablering af naturlige vådområder, hvilket igen bidrager til optagelse og lagring af CO2 fra atmosfæren. Dette reducerer effektivt mængden af drivhusgasser, der frigives til atmosfæren fra disse områder.
Derudover fungerer genopretningen af lavbundsjorde som en naturlig filtreringsproces for vandet, der bevæger sig gennem disse områder. Vådområder har en evne til at reducere forurenende stoffer i vandet ved at absorbere og nedbryde skadelige kemikalier og næringsstoffer. Dette hjælper med at forbedre vandkvaliteten, hvilket igen har en positiv indvirkning på havmiljøet ved at mindske tilførslen af forurenende stoffer til kystområder og havet.
I sidste ende understøtter udtagning og genopretning af lavbundsjorde en mere bæredygtig balance mellem landbrug, klima og miljø. Det reducerer landbrugets negative indvirkning på drivhusgasemissioner og forbedrer samtidig vandmiljøet ved at skabe naturlige filtreringssystemer. Dermed spiller udtagning af lavbundsjorde en væsentlig rolle i beskyttelsen og genoprettelsen af havmiljøet.