Det er det norske rederi Østervold, der har fået leveret en, som nordmændene omtaler som en kombineret snurper / trawler på 74,2 meter og 15,2 meter i bredden, af det tyrkiske værft Cemre Shipyard uden for Istanbul.
De to ejere Olav H. Østervold og sønnen Olav O. Østervold er begge godt tilfredse med resultatet og forståeligt nok også med prisen, som endte med at være 25 mio. kroner billigere end det næstbilligste tilbud på trawleren, som i alt beløber sig til 175 mio. Nkr.
Trods udsigten til tre måneders forsinkelse med byggeprojektet, har de norske redere hele tiden haft den gamle trawler, som nu har fået navnet Østerbris 2, som derfor ikke har skabt problemer for de norske fiskere. Til gengæld udtaler rederiet sig i en kommentar til Kystmagasinet, at man er fuld af beundring over det endelige resultat, da man skal tage i betragtning at fiskefartøjet er det tyrkiske værft første levering af slagsen og at de ikke tidligere har bygget trawlere.
Gamle Østerbris 2 er sat til salg, men der har endnu ikke meldt sig nogen købere.
Den nye Østerbris er en helt ordinær kombibåd, med en to-trins gearløsning, som giver en række fordele blandt andet ved delbelastning. Det giver et lavere brændstofforbrug på mellem 5 til 15 procent. Man kan gå med lavere omdrejninger, når fartøjet ikke skyder maksimal hastighed og ikke har for stor last om bord, samtidig med en konstant omdrejning og man fortsat kan producerer strøm. Ligeledes er støjen minimeret kraftigt til omgivelserne.
Fartøjet er udstyret med det sidste nye overvejende med norske leverandøre på det hele. Der er installeret to ekstra store MMC køleanlæg om bord, med tanke for fiskeriet efter blåhvilling, hvorfor nybygningen også har fået mulighed for at pumpe af trawlposen agter.
Der er kræset om aptering og indretning for besætningen, med hele 13 kahytter, hvoraf det ene er en dobbelt kahut og resten enkelt kahytter. En stor messe og tilstødende salon er udstyret med flotte og dyre læder møbler. Der er omklædningsrum og eget vaskeri for den 10 mands store besætning.
Wärtsilä motor model 9L32 på 4.500 KW
Max hastighed ca. 17 knob
11 stk. RSW tanke på i alt 2.300 m3
Læs hele artiklen i Kystmagasinet her