Det gamle mundheld kom til at passe, da J. A. Rederiet endelig i tredje forsøg fik hævet fiskefartøjet Synne ud for Hirtshals.
Midt i juli og igen omkring den 1. august forsøgte J. A. Rederiet med flydekranen Sanne A at hæve det norske fiskefartøj AG19A Synne ud for Hirtshals.
I første omgang var skibet faktisk oven vande og i færd med at skulle stabiliseres, da det pludselig atter sank, mens der i andet forsøg var for stærk strøm.
Fredag lykkedes det så endelig i tredje forsøg for J. A. Rederiet ikke bare at hæve, men også sent om aftenen at få bragt Synne sikkert til Hirtshals Havn.
– Selve bjærgningen gik rigtig godt, men vi havde jo også det rigtige vejrhul og ingen nævneværdig strøm, fortæller Jens Alfastsen fra J. A. Rederiet.
Kilde – Flaskeposten, du kan se flere billeder fra hævningen her
Foto : J. A. Rederiet, Preben Andersen og Tommy Andersen.