Det er de såkaldte »Cubipods«, der er fremstillet specielt til udvidelsen af Hanstholm Havn og som i fremtiden skal sikre og bruges som værn mod bølgerne.
Det særlige navn cubipods er betegnelsen for de store bølgebrydere af beton med den meget karakteristisk kubiske form, er nu landet i Hanstholm Havn. Cubipods har fået ekstra styrke og er blevet ekstra tunge, da man i fremstillingsprocessen har tilsat jernmalm, for at øge styrken og vægten betragteligt.
Brugen af cubipods som sikring af Hanstholm Havn, er noget ganske særligt, da det er første gang uden for Middelhavet, at de tages i brug. De vil blive anvendt til havnens nye stenkastningsmole mod vest. Her skal 15 tons tunge cubipods placeres langs molens yderside og fungere som bølgebrydere, imens helt store cubipods på 30 tons vil blive placeret yderst, ved molehovedet.
I denne film fra Aarsleff (Klik her) er det muligt at få et indblik i produktionen af cubipods til Hanstholm Havn, som bliver fremstillet på Aarsleffs eget betonværk i Polen.
De første 135 cubipods ankom til Hanstholm i maj måned, og leverancen på 432 stk., som i videoen bliver sendt fra Polen med pram, ankom i juli. Dermed er 567 af de i alt godt 2000 cubipods á 15 tons nu ankommet. Dertil kommer ca. 250 stk. á 30 tons.
Kilde: Hanstholm Havn og Aarsleff FiskerForum.dk