Sådan kan fangst-tallene for HM 127 »Karen Nielsen«, med skipper Dennis Flynder-Rasmussen ved roret, udlægges om årets start på tobis-fiskeriet 2023.
Til FiskerForum.dk siger skipperen på Hanstholm trawleren, at man har haft fire rejser efter tobis i år, med første landing på 30 tons og anden landing på 40 tons samt tredje landing med 45 tons stigende til den sidste rejse her, hvor man landede fuld last på 224 tons.
Sidste tur, der resulterede i en samlet landing i Hvide Sande på 224 tons, tog godt 5 dage, 3 dages fiskeri og 2 dages forlægnings sejllads til området i britisk farvand ved Æ Rougher og Revlerne, hvor flere danske og svenske industribåde har været samlet øst ude for Newcastle. Her har fangsterne været ovenud rimelige med få slæb og fyldte fangstposer. Den sidste dag, hvor svenskerne havde fundet store forekomster, trak vi og andre til – så gik det stærkt.
Den sidste rejse landing blev taget i kun 5 træk, med et snit på omkring 35 til 45 tons i hvert slæb. Afregningspriserne kan vi heller ikke klage over, fortæller Dennis Flynder til Fiskerforum, mens grejerne hives ombord, efter at have været pjaltet lidt på sidste tur.
Den sønderjyske skipper har efter landingen tirsdag den 18. april i Hvide Sande, igen sat kurs til tobis-fiskeriet.
Det forlyder også, at fiskeriet er blevet bedre mere kystnært, her var det rygterne om tiltagende fiskeri på Jyske Rev der lød bedst – vi på redaktionen følger op de næste dage omkring fiskeriet