Forleden kunne de to skolekammerater fra Thyborøn og sidenhen kollegaer på det pelagiske fartøj »Gitte« S 349 fra Skagen, hvor de begge har arbejdet i en længere årerække, taget springet ud som parts-redere på deres arbejdsplads.
Fiskeskipper Henning Kjeldsen har i forbindelse med omstruktureringen i selskabet Gitte Henning A/S i december måned sidste år, opdelt virksomheden i tre selvstændige segmenter, Gitte Henning Pelagic A/S, Gitte Henning Industri A/S samt Gitte Henning Konsum A/S.
Førstnævnte Pelagic-selskab med »Gitte« S 349 har nu fisker Kim Folmer Pedersen (Fiskeriselskabet KFP Aps) samt Kim Fredsøe (Kim Fredsøe Holding Aps) med som partsredere. De to 33-årige kammerater, vil fortsætte linjen fra tidligere, og fortrinsvis fiske makrel og sild samt industriarterne blåhvilling og tobis, både i Nordatlanten samt vest for Irland og i Nordsøen.
I øjeblikket går begge fiskere i Thyborøn og venter på at blåhvilling fiskeriet for alvor skal gå i gang vest for Irland. Her plejer fiskeskipper Henning Kjeldsen selv at være med, når »Gitte« sætter kurs og fart til området Nordvest for Irland, med jagten på den lille torskefisk med sin karakteristiske sorte mundhule (sortmund).
Havnen i Killybegs på den irske vestkyst er de vestjyske fiskeres foretrukne havn, når der landes blåhvilling fra det Nordatlantiske. Her er det gerne Henning Kjeldsen der selv leder slaget efter den proteinrige fiskeart, som er en meget eftertragtet art til fiskemel og -olie i foderindustrien.
Ellers fordeles fiskeriet på den knapt 76 meter lange og 13 meter bredde trawler, med et fiskeri efter både sild og makrel samt industriarten tobis. Sildene landes lokalt i Skagen, mens makrelen overvejende landes i Norge på Ellingsøya ved Ålesund.
Besætningen ombord på »Gitte« er på 8 mand pr. tur og man skifter, alt afhængigt af fiskeriet, efter en 3 ugers turnus-ordning, som både giver effektivt fiskeri i perioden, men også frihed og afslapning i en tilsvarende periode på land til besætningen. Noget som specielt skipper af 1. grad Kim Pedersen ser frem til, da skipperens først-fødte er på trapperne til foråret.
Optimismen blomstre i det pelagiske fiskeri
Trods de senere års hastværk og ikke mindst lastværk, der har præget arbejdet med lovgivningen fra politikernes side (red. L 112), med generende og direkte udviklings-bremsende regelsæt, der resulterede i at yngre fiskere helt blev holdt ude af fiskeri-erhvervet. Hvilket der istedet for fremgang gav det stik modsatte, med en tilbageholdenhed i branchen, især i forhold til at etablere sig, specielt for yngre første-gangs købere af første kutter.
Så har denne partsreder-aftale, mellem de 2 gange Kim og Henning Kjeldsen, skabt fornyet håb og optimisme om fiskeriets fremtid i et bæredygtigt og ansvarligt erhverv. Der skal hjælpes på vej med gode aftaler i fiskeriet, så det giver plads til den nye generation af skippere, der bare tripper for at komme igang.
FiskerForum.dk siger tillykke til de to nye og yngre partsredere i Gitte Henning Pelagic A/S, samt en tak til Henning Kjeldsen for, som altid, at stå last og brast med den nye generation, der vil ind i erhvervet. En nødvendig tilgang, så der kan skabes vækst og arbejdspladser i lokalsamfundet fremadrettet.
Samtidig går man i rederiet og venter på selskabets nye »Gitte Henning«, som er tegnet af norske Salt Ship Design og bygget på det spanske værft Zamakona i Bilbao. Nye »Gitte Henning« forventes leveret i slutningen af 2021. Glæd jer – for her er tænkt nyt næsten hele vejen rundt.