Det vil sige, at risikoen for at Storbritannien forlader EU uden en egentlig Brexit-aftale er mere end overhængende og datoen for »Point of no return« nu kun er måneder væk.
Det kan aflæses direkte på den stigende bekymring, som fiskeindustrien giver udtryk for. Her senest med Peter Jensen direktør for fiskemelsfabrikken TripleNine, der overfor TVMidtVest forklarer, at danske fiskere i dag henter en fjerdedel af deres samlede fangster i britisk farvand. Men for den livsvigtige lille industrifisk tobis, er det over halvdelen de danske industrifiskere der henter den tæt på England. Så en hård Brexit, uden en EU-aftale med Storbritannien om det fremtidige fiskeri, vil derfor få nærmest uoverskuelige konsekvenser. Det vil være negativt både for industrifiskerne, fiskemelsbranchen og den lokale beskæftigelse. Der, for de fleste vest- og nordjyske havnebyers vedkommende, vil blive ramt ekstra hårdt. »Det kan være hele det økonomiske grundlag for den danske industrifiskeri, der smuldrer væk, hvis vi mister rettighederne til at fiske i britisk farvand,« understreger Peter Jensen videre og som mange andre i branchen mærker han frygten for en hård Brexit brede sig, pga. manglende fremskridt i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien.
Dansk Industri har igen været ude med advarsler om, at man nu nærmest forventer at Storbritannien forlader fællesskabet uden en aftale. Noget den danske regering også har forberedt sig på, med et nyt forslag i finansloven for næste år, at afsætte penge til afbødning af konsekvenserne i et hårdt Brexit.
TVMidtVest skriver da også, at Fiskeindustrien og industrifiskeriet i Nordsøen er blandt de erhverv, som rammes hårdest og hurtigst. Da tidspunktet for Storbritanniens Exit falder sammen med tobis sæsonens start omkring 1. april 2019, kun en enkelt dag efter briternes Brexit den 29. marts 2019.
Uden Brexit-aftale mister danske fiskere adgangen til de traditionelle fiskepladser for tobis med specielt Doggerbanke i Nordsøen som ligger i britisk farvand. »Fisken understøtter nærmest hele erhvervet, så et farvel til dette område, vil uværgeligt for konsekvenser,« slutter Peter Jensen overfor TVMidtVest.
Eneste håb er, at briterne også er afhængige af, at komme af med fisken til det europæiske marked. Her kunne de danske fiskerne finde trøst i EU´s Brexit-forhandler Michel Barnier løfte, der under besøget i Thyborøn i foråret, netop blev koblede sammen med fiskerettighederne og briternes mulighed for afhænde deres fiskeprodukter til EU. En handel der sidste år alene omhandlede en britisk eu-eksport til EU, af over 70 procent af briternes egne fisk.
Kilde: EU og TVMidtVest FiskerForum.dk