Underskriften på aftalen er lige knapt blevet tør, da Thyborøn Trawlbinderi melder ud, at firmaet netop har afsluttet handlen om den andelshaver-ejet indkøbsforening Avances Vodbinderi I Hvide Sande.
Der er nogle formaliteter I forbindelse med handlen, som rent juridisk skal være på plads. Indkøbsforeningen skal ratificere aftalen ved en generalforsamling og ligeledes er der ønske om at dele matriklen på Troldebjergvej, således trawlbinderiet og Indkøbsforeningen Avance ikke deler lokaler.
Overtagelsen bliver lørdag den 1. november 2014 og det vil I samme anledning blive Palle Pedersens første dag som afdelingsleder for Thyborøn Trawlbinderis afdeling i Hvide Sande. Vodbinderiets nuværende dygtige medarbejdere, Niels Jørgen Haoborg og Ole Jeppesen fortsætter alle som hidtil og derudover er det planen, at den nyåbnede afdeling ansætter en lærling, der med mod og lyst til trawl- og vodbinderiet, fortsat og sammen med holdet I Hvide Sande, vil servicere områdets fiskere, der I alle døgnets 24 timer besejler Havnen.
Den officielle overtagelse vil på et senere tidspunkt blive markeret med et åbent hus arrangement.
Afdelingen på Troldebjergvej vil blive opdateret med hovedafdelingens moderne tegne programmer og Know How, og meningen er også fremadrettet, at udnytte fagligheden og synergien mellem de to afdelinger I Thyborøn og Hvide Sande, til kundernes bedste.
Thyborøn Trawlbinderis nye hovednummer bliver efter 1. november 2014
+45 2467 1467 ved afdelingsleder Palle Pedersen.
FiskerForum.com