Tang og mikroalger: Fiskeriets grønne forretningsben i en ny tid

af redaktionen på FiskerForum.dk

I takt med pres på fiskebestandene og nye krav til bæredygtighed åbner havets grønne ressourcer for nye indtægtsmuligheder, hvor tang og mikroalger kan blive et værdifuldt supplement til det traditionelle danske fiskerierhverv – uden at bryde med branchens maritime identitet.

Allerede for 2 år siden blev interessen skærpet yderligere omkring plantebaseret seafood-tang og mikroalger, som en naturlig kilde til omega-3 fedtsyrer, protein og vitaminer i fremtidens fødevarer.

Tang og alger – er de nye muligheder for fiskerierhvervet i danske farvande. Her kan havets grønne ressourcer blive et vigtigt supplement til det ellers traditionelle fiskeri.

Danmark er en stolt fiskerination, men erhvervet står i disse år over for store forandringer. Strammere regulering, pres på bestande, klimaforandringer og økonomiske udfordringer tvinger branchen til at tænke i nye baner. Her peger forskere, fødevareeksperter og erhvervsudviklere på tang og mikroalger som en reel mulighed for at skabe nye forretningsområder, der kan supplere – og ikke erstatte – det klassiske fiskeri.

DTU satte sammen med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Food & Bio Cluster fokus på det, de betegner som »plantebaseret seafood«. I deres analyser peges der på tang og mikroalger som en ny fødevaregruppe, der både kan styrke fødevareforsyningen og skabe nye indtægtskilder for kystnære erhverv – herunder fiskeriet.

For fiskerierhvervet kan udviklingen åbne døren til en bredere udnyttelse af havet, hvor høst og dyrkning af tang integreres som et ekstra ben under virksomheden. Tangproduktion kan foregå i tilknytning til eksisterende havne, fartøjer og logistik, og flere fiskere ser allerede mod havdyrkning, som en mulighed for at stabilisere indtægten i perioder med lavere fangst eller kvotebegrænsninger.

En maritim ressource med fiskeripotentiale

Tang og mikroalger har en næringssammensætning, der i høj grad matcher fiskens, blandt andet hvad angår omega-3 fedtsyrer, protein, vitaminer og mineraler. Det gør dem interessante både som fødevare direkte til mennesker og som ingrediens i foder til akvakultur.

For fiskeriet betyder det, at alger ikke alene kan blive en ny handelsvare, men også kan bidrage til at reducere presset på vilde fiskebestande ved at fungere som alternativ til fiskemel og fiskeolie i opdræt. Dermed kan alger indgå i en samlet strategi, hvor både vilde fangster og havdyrkning sameksisterer i en mere balanceret blå økonomi.

Forskningen har i dag kortlagt, hvilke danske tangarter der egner sig bedst til kommerciel udnyttelse, hvordan dyrkningen kan optimeres, og hvordan høsttidspunktet påvirker kvaliteten. Fiskere kan således få adgang til viden, der gør det muligt at kombinere traditionelt fiskeri med målrettet tanghøst eller dyrkning i havet.

1. Arter der allerede bruges og dyrkes kommercielt i Danmark – Forskning og formidling fra bl.a. DTU og Aktuel Naturvidenskab peger på, at der i praksis især arbejdes med fire hovedarter i Danmark: sukkertang, søsalat, søl og blæretang.

• Sukkertang (Saccharina latissima) – »arbejdshesten«
  • Brug: Fødevarer, foder, ingredienser, biogas, marin virkemiddel (optag af kvælstof og fosfor), kosmetik m.m.
  • Dyrkning: Dyrkes på liner til havs i bl.a. Limfjorden, Horsens Fjord og Kattegat
  •  Link:
    • Manualer og info til opdrættere (DTU Aqua)
    • Vidensyntese om dyrkning som marint virkemiddel: SR575 – Dyrkning af sukkertang i Danmark (PDF)
• Søsalat (Ulva spp., fx Ulva lactuca)
  • Brug: Fødevarer, foder, potentielt bio-raffinering og miljørensning ([den vokser hurtigt og optager mange næringsstoffer](https://dce2.au.dk/pub/marinevirkemidler.pdf?utm_source=chatgpt.com)).
  • Dyrkning: Dyrkes typisk i kar på land; godt undersøgt ift. dyrkning og vækst.
  •  Link:
    • kort om dansk dyrkning af søsalat og sukkertang

• Søl (Palmaria palmata)
• • Brug: Højværdi fødevare (dulse), snack/»bacon«-produkt, farvestof, ingrediens i plantebaseret »seafood« m.m.
  • Dyrkning: Kan dyrkes både på liner i havet og i kar på land, men vokser langsommere end sukkertang.
  • Link:
    • E-learning om dyrkning af sukkertang og søl (Dansk Skaldyrcenter / Skaldyrcenter.dk

• Blæretang (Fucus vesiculosus)
  • • • Brug: Fødevarer, kosttilskud, foder, kosmetik, samt undersøgt i forhold til høst af vilde bestande.
      • Status: Vild høst og potentielt kommerciel udnyttelse – men kræver bæredygtig forvaltning, da den også er vigtig habitat-art.
      • Link:
        • Rapport om bæredygtig høst af vilde tangbestande (bl.a. blæretang og sargassotang), DTU Aqua (PDF)
        • Arter forskningen peger på som lovende / i gang med at blive udviklet

Ud over de »fire store« arbejder forskningen med en række andre danske arter, som vurderes at have kommercielt potentiale – enten til fødevarer, foder, bioindustri eller marine virkemidler.

• Fingertang (Laminaria digitata)
  • Type: Brunalge (kelp) i familie med sukkertang.
  • Brug/potentiale: Fødevarer, foder, bioaktive stoffer; lignende anvendelser som sukkertang.
  • Dyrkning: Der eksperimenteres med dyrkning i havet i Danmark; nævnt specifikt som en af de arter, man forsøger at dyrke.
  • Link:
    • Skaldyrcenterets side om dyrkning af andre tangarter (inkl. fingertang) (se afsnittet »Dyrkning af andre tangarter«)
• Gaffeltang (Furcellaria lumbricalis)
  • Type: Rødalge, især kendt fra Østersøområdet.
  • Brug: Kilde til hydrocolloidet furcellaran (gel-/fortykningsmiddel) – relevant til fødevareindustri og biotek.
  • Status: Identificeret som en af de arter, der vurderes velegnet til dyrkning i området omkring danske kystvande i Østersøen.
  • Link:
    • Rapport om tang som potentiel biomasse i bioindustrielle symbioser (PDF, Skive Klimafond):
• Sargassotang / butblæret sargassotang (Sargassum muticum)
  • Type: Invasiv brunalge i danske farvande.
  • Brug/potentiale: Undersøges både som et problem (invasiv art) og som en resurse til udnyttelse, fx til biomasse, foder eller bioaktive stoffer, hvis den høstes kontrolleret.
  • Link:
    • DTU Aqua-rapport om bl.a. sargassotang og blæretang (PDF):
• Andre »kandidatarter«, der nævnes i danske rapporter
  • I flere danske synteser om marine virkemidler og biomasse peges der på en række yderligere arter med potentiale:
    • Savtang (Fucus serratus)
    • Buletang (Fucus spiralis)
    • Remmetang (Himanthalia elongata importeres typisk, men nævnes i relation til godkendte spisetang-arter)
    • Palmetang, vingetang (diverse større brunalger)
    • Purpurhinde (slægten Porphyra/Pyropia) – brugt til “nori”-lignende produkter.
    • Carrageentang (Chondrus crispus m.fl.) – til carrageenan (fødevarehydrocolloid)
    • Rørhinde-arter & søsalat-arter (Ulva spp.) – grønalger til foder, fødevarer, biogas og næringsstoffjernelse.
    • En samlet oversigt over »godkendte spisetang-arter i Danmark« kan ses her.

Fra fangst til forarbejdning

Udviklingen stopper ikke ved høst. Gennem fermentering og andre forarbejdningsmetoder arbejdes der på at gøre tangprodukter mere stabile, velsmagende og attraktive for forbrugere. Her ligger der et potentiale for lokale fiskevirksomheder til at udvikle egne produkter, forædle råvaren og skabe mere værdi pr. kilo – i stedet for udelukkende at leve af råvareeksport.

For mindre kystsamfund kan dette betyde nye arbejdspladser, stærkere lokal forankring og en større modstandsdygtighed over for udsving i fiskebestandene.

Klima, havmiljø – og erhverv

Ifølge en ny EU-undersøgelse kan udvidet tangproduktion også bidrage til at reducere CO2 i havmiljøet og forbedre vandkvaliteten. Tang optager næringsstoffer og kan være med til at modvirke overgødskning, hvilket på længere sigt også gavner fiskebestandene og dermed selve fiskerierhvervet.

Samtidig kan algebaseret foder til akvakultur mindske afhængigheden af vilde fisk til foderproduktion og dermed reducere presset på allerede belastede bestande. Set fra fiskernes side kan dette være et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt og langsigtet erhverv.

En realistisk vej frem

Der er fortsat udfordringer: produktionen er dyr, volumen er begrænset, og der mangler erfaring i stor skala. Men udviklingen bevæger sig hurtigt, og flere pilotprojekter viser, at tang kan dyrkes effektivt i danske farvande.

For fiskeriet handler det derfor ikke kun om nye fødevarer – men om at fremtidssikre erhvervet. Tang og alger kan blive en måde at diversificere driften på, udnytte havets ressourcer bedre og skabe en mere stabil økonomi uden at forlade den maritime identitet.

Havets næste væksteventyr

Tang og mikroalger repræsenterer ikke et opgør med fiskeriet, men et supplement til det. En mulighed for at bevare det maritime erhverv, styrke kystsamfundene og samtidig bidrage til et sundere havmiljø. Hvis udviklingen gribes rigtigt an, kan fiskerne blive centrale aktører i den nye blå fødevareøkonomi – ikke blot som leverandører af fisk, men som producenter af fremtidens havbaserede fødevarer og ingredienser.

Havets grønne ressourcer er allerede til stede. Spørgsmålet er, om fiskerierhvervet får rammerne og mulighederne til at udnytte dem fuldt ud.

Du kan også blive lidt klogere på dette emne ved at læse artiklen i Videnskab.dk »Forskernes 3 bud på fremtidens fødevarer fra havet« eller Europa Kommissionens artikel omkring »Algae: New commission study explores their bright future« eller også denne artikel fra DTU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt Food & Bio Cluster der i en rapport skriver om plantebaseret seafood