Nyt fra Færøerne uge 1
De færøske linefartøjer er taget til Flemish Cap og flere fartøjer er også på fiskeri i Barentshavet, hvor fiskeriet er fint for tiden.
De færøske linefartøjer er taget til Flemish Cap og flere fartøjer er også på fiskeri i Barentshavet, hvor fiskeriet er fint for tiden.
Pga. motorproblemer til havs, for den store pelagiske trawler slættaberg, gav det kun et ringe udbytte af blåhvilling. Efter nogle enkelte slæb efter blåhvilling, fik den færøske trawler problemer med motoren og måtte derfor afslutte fiskeriet før tid og hale ind. De har nu fået motoren repareret i Kollefjord og besætning og skipper håber nu på en noget større fangst end sidste gang.
Den danske pelagiske trawler »Asbjørn«, landede sin fangst af 700 tons makrel, i den norske by Selje. De har fisket nordøst for Ørkenøerne (Norsk: Orknøyene), og fiskeriet har været fint med et godt resultat. Efter losningen, tog det danske fartøj atter på fiskeri efter makrel i samme område.
Færøske »Tróndur í Gøtu« havde et i fiskerkredse, hvad man kalder et »rimeligt godt slæb«. Nord for Færøerne havde de i bare ét slæb 350 tons makrel. Trods det gode fiskeri, måtte skipperen indstille fiskeriet og sætte kursen ind til Fuglefjord på grund af dårligt vejr. Da de var færdige med at lande til Pelagos i Fuglefjord, havde vejret ændret sig til det bedre og man fortsatte fiskeriet efter makrel nord for Færøerne.
Lineskibet »Pison« lander fisk for 854.000 kroner til Klaksvík. Lasten lød på 41,9 tons, hvoraf 22,2 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,96 kr., som de havde fisket i 12 dage syd for Island og efter besætningens mening, med et helt pænt resultat.
De færøske partrawlere, »Stelkur« og »Bakur« landede 400.000 pund fisk til Faroe Origin i Runavík. En fangst der overvejende bestod af sej og som var fanget lokalt ud for Færøerne.
Den færøske trawler KG 689 »Norðborg« landede i sidste uge til Áninar ved Klaksvig. Lasten bestod af 250 tons sildefileter og 850 tons makrel samt 150 tons fiskemel og 200 tons fiskeolie. Fiskeriet er foregået nord for Færøerne, hvor »Norðborg« tog ud på en ny tur straks efter landing med en besætning på 28 mand.
Den færøske trawler »Fram«, landede i sidste uge en last på 130 tons makrel, som de havde fisket ud for Færøerne. Et fint fiskeri og hvor størrelsen på makrellen lå på ca. 440 gram. Fangsten blev landet til Vestmanna Seafood.
Royal Greenlands trawler »Akamalik« ankom i sidste uge til den færøske bygd Kollefjord, på det sydøstlige Steymoy, med 550 tons rejer, som de havde fanget ved Svalbard.
De to færøske trawlere »Heykur« og »Falkur« landede i sidste uge en last på 345.000 pund til Runavík, der overvejende bestod af sej. Partrawlerne har fisket ud for Færøerne og skipper samt besætning betegnede da også fiskeriet som værende tilfredsstillende.