Det kan ifølge en ny norsk rapport skrevet af forskerne fra Det norske Havforskningsinstitut (HI) og det uafhængige (SINTEF) samt Norges Miljø- og Biovitenskapelige Universitet (NMBU), være vejen frem til en ny og mere lønsom og bæredygtigt erhverv indenfor fiskeriet.
Forventningens glæde er stor hos Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) der spændt venter på nybygningen af det topmoderne grønlandske forskningsskib, der forventes færdig bygget og leveret fra det spanske værft Astilleros Balenciaga S.A. Shipyard til foråret.
I Tórshavn, har det færøske havforskningsskib **Magnus Heinason** i sidste uge landet en last på 12,4 tons, hvoraf hovedparten var 10,1 tons hellefisk
Det er første gang forskerne har forsøgt at sætte tal på, hvor mange sten og dermed levesteder for planter og dyr der er fjernet fra havbunden gennem tiden.
Institutdirektør Frits Köster fra DTU Aqua fastslog, at det nuværende »DANA« er Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som tilmed kan operere i arktiske farvande.
Hele forskningsprojektet er støttet af GUDP, der er Miljø- og Fødevareministeriets erhvervsstøtteordning, som har fokus på at løse udfordringer for fødevareerhvervet.
Men det store spørgsmål omkring tobis er, om de store mængder tobis kystnært, er en konsekvens af hvad vi ser i Nordsøen i øjeblikket eller om fænomenet udspringer af noget helt andet.
Det nye havforskningsskib vil, hvis Knud E. Hansen’s oplæg bliver godkendt, kunne drive forskning i alle verdenshave og under næsten alle forhold, herunder de arktiske.
Med bundtyper af fint grus og sand samt mudder, har ålegræs normalt de bedste betingelser for at trives kystnært, helt ned til fem meters dybde. Her yder de beskyttelse og læ for de fleste fisk og skaldyr og er derfor en yderst vigtig vegetation her.
Sejldronen er helt lydløse og laver derfor minimalt med støj og forstyrrelser, derfor kan dronerne komme helt tæt på fiskene, noget større fartøjer selvsagt har svært ved.