Anders Svensson fra Sveriges største fagblad Njord for erhvervsfiskeriet, har i en artikel taget et kig ind i den danske medieverden og har vurderet politikkernes argumentation og følgende kritik af det danske IOK og FKA kvotesystem med omsættelige kvoter. Et system de forøvrigt selv har været med til at indføre.
Efter Anders Svenssons mening, er forståelsen helt og aldeles forfejlet og han kalder direkte den danske debat om specielt »kvotekongerne« og deres rolle og skyld i at kystfiskeriet forsvinder, for både misforstået og direkte noget værre sludder og vrøvl.
Han skriver videre at mange danske fiskere er forsvundet i de sidste ti år, men også at mange var forsvundet inden da, både små fiskere, fiskerkuttere og mindre fiskerihavne.
Han påpeger videre i artiklen, (læs artiklen: Dumheter om kvotkungar i dansk debatt – svensk), at de danske medier og partierne, både til højre og venstre i dansk politik, skyder skylden på de individuelle omsættelige fiskerirettigheder for at der findes såkalte »kvotebaroner/konger«. Men det er ifølge Svensson helt forkert, da kystfiskeriet er demersalt fiskeri med enten bundtrawl, vod eller garn. Dette fiskeri har intet til fælles med det fiskeri som de såkaldte »kvotekonger« udfører. Deres fiskeri er både pelagisk, men omhandler også et proteinfiskeri, med store fartøjer langt til havs. Derfor mener den svenske fiskerispecialist at nogle medier, sammen med Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti simpelthen taler mod bedre viden og vrøvler, når det kommer til fiskeriet.
Reducerede kvoter og en teknologiske udvikling
Årsagen til kystfiskeriet svære og trange kår, skal efter Svenssons mening ikke findes i eksistensen af de såkaldte »kvotekonger«, og deres påståede skyld i faldet i antallet af fiskere, men mere begrundes i en teknologisk udvikling, med langt bedre udstyret fartøjer, hurtige og sikre lossefaciliteter samt kvotereduktion for fiskearterne. Dette er mere årsagen til det kraftige fald i antallet af fiskere, fiskefartøjer og fiskerihavne.
Den svenske journalist mener videre at denne virkelighed og udvikling, både var uundgåelig, men også en nødvendighed. Da det ikke var hverken rimeligt, forsvarligt eller lønsomt, at opretholde et urentabelt fiskeri med små både, der for besætningen og fiskerne ombord, kun betød ringe og dårlige samt farligere arbejdsforhold, end dem man finder i topmoderne og tidssvarende fartøjer.
Hele debatten og diskussionen retter sig iflg. den svenske fiskerispecialist primært mod to danske fiskerier i Jylland (kvotekonger). Det er rederiet Hametner, der ejer flest fiskefartøjer i Danmark, men ikke flest fiskerirettigheder, hvorfor Svensson ikke mener dette rederi kan komme ind under de såkaldte »kvotekonger«. Rederiet har primært mellem store fartøjer, købt brugt til industrifiskeriet efter tobis og brisling og som derfor ikke er nogen direkte konkurrent til de små kystfiskere.
Rederiet Gitte Henning hører til de største indehavere af fiskerirettigheder i Danmark, med rettigheder til både det pelagiske og det demersale fiskeri. Men at beskylde dette rederi, som ansvarlig for at mindre fiskefartøjer og havne lukker er noget vrøvl, ifølge Svensson, der istedet påpeger det danske rederis engagement i dansk fiskeri, med investeringer i nybygninger, hjælpe unge fiskere ind i erhvervet samt sikre arbejde til mange hundrede på land. Et engagement hvis udeladt, havde betydet endnu større frafald af fiskerier i de jyske havnebyer.
Lægger ikke fingrene imellem
For med i vurderingen af dansk fiskeri og før de individuelle omsættelige fiskeri-rettigheder blev indført i Danmark, var det danske fiskeri efter Svenssons mening, urentabelt med gamle forfaldne og utidssvarende skrotbåde med en enorm overkapacitet. Alt for mange både og fiskere. En overkapacitet der førte til ulovligt fiskeri, skatteunddragelser, masser af sort arbejde og salg af ulovlig fangst, noget der absolut ikke var til nogen fordel for hverken fiskebestandene eller havmiljøet, derfor mener Svensson, at reduktionen i den danske fiskeriflåde, var en simpel nødvendighed. Det skete med indførelsen af de individuelle omsættelige fiskerirettigheder. Herefter forsvandt overkapaciteten hurtigt og systemet gav samtidig en smidig og effektiv tilpasning.
Den svenske fiskerikyndige journalist Anders Svensson fra Njord mener endvidere, at de største ændringer i fiskeriet, er sket på det pelagiske område, hvor flere små og mellemstore fartøjer er byttet ud med større og mere moderne fartøjer og som igen er koncenteret på relativt færre virksomheder og fiskere.
