Udfordringen i de danske fiskerierhverv er at få mest og bedst muligt ud af de fangstmængder, vi har til rådighed. Forskning i nye fangstmetoder og bedre fiskeriforvaltning skal sætte dette mål højere på dagsordenen i dansk fiskeripolitik. Dansk fiskeris tilpasningsevne skal også være i top, det kræver at der gennem relevant forskning tages højde for de forandringer, der følger af klimaændringerne. Endelig skal fisken håndteres og forarbejdes sådan, at den udnyttes optimalt, og resultatet bliver sunde, sikre og velsmagende fiskeprodukter
Akvakulturen skal tage hensyn til miljøet og her er metoder og teknologier, der afkobler udledning af næringssalt fra produktionsudviklingen er vigtige instrumenter.
Forskning er nødvendig for viden om, hvordan vi får det bedst mulige ud af fiskeri og akvakultur, og den 4. september sætter Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning (RUFF) fokus på forskning i fiskeri, akvakultur og forarbejdning af fisk og skaldyr.
Seminariet vil danne udgangspunkt for Rådets anbefalinger til Familie- og Forbrugerministeriet og Fødevareministeriet om de fremtidige behov for forskning, udvikling og innovation på det marine område.
Seminariet er opdelt i tre temaer: Første tema har fokus på ressourcer og klima, det andet tema på forarbejdning og forbruger, og det tredje sætter fokus på fremtidsvisioner for udnyttelse af havets organismer og forskning i et internationalt perspektiv.
Oplægsholderne kommer fra forskningsinstitutioner ved Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet, fra Fødevareerhvervene og fra Fødevareministeriet.
Program
FiskerForum – 3. september 2007