Tirsdag den 1. november 2016 åbnede to tilskudsordninger: »Afsætningsfremme « og »Produktions- og afsætningsplaner«.
Ansøgningsfristen for begge ordninger er 2. januar 2017.
Arbejder du inden for fiskeri og akvakultur, og har du brug for økonomisk støtte til at fremme afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter? Eller støtte til aktiviteter, der bidrager til bæredygtighed og reduktion af uønskede fangster? Så åbner der nu to ordninger, hvor du kan søge tilskud til dine projekter. Begge ordninger er en del af det danske Hav- og fiskeriudviklingsprogram for 2014R11;2020, som medfinansieres med 75 procent fra EU-midler fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond. De sidste 25 procent finansieres med nationale midler.
Afsætningsfremme fisk:
Hvem kan søge tilskud?
Producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheforeninger inden for fiskeri eller akvakultur kan søge om tilskud
Små og mellemstore virksomheder kan ligeledes søge om tilskud.
Hvad giver vi tilskud til?
Vi giver tilskud til projekter, der kan fremme afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter i Danmark og på eksportmarkedet.
Vi giver tilskud til følgende aktiviteter:
- Afsøgning af nye markeder
- Oprettelse af producentorganisationer
- Fremme af bæredygtige fiskevarer og akvakulturprodukter gennem afsætnings- og informationskampagner
- Projekter om afsætning af kystfiskeres fangster
- Udvikling af afsætningsmuligheder for fisk landet som følge af landingsforpligtelsen
- Udvikling af certificering og mærkning.
- Hvor stort er tilskuddet?
- Der er afsat 13,4 mio. kr. til ordningen. Heraf er 1,2 mio. kr øremærket til akvakulturprojekter.
Tilskudssatsen er 75 procent, hvis ansøger er en producentorganisation, hvis projektet omhandler kystfiskeri, eller hvis projektet er kollektivt eller innovativt. For øvrige projekter og ansøgere er tilskudssatsen 50 procent.
Produktions- og afsætningsplaner:
Hvem kan søge tilskud?
Producentorganisationer, som er anerkendt af NaturErhvervstyrelsen.
Hvad giver vi tilskud til?
Formålet med tilskud til producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner er at stille finansiering til rådighed, så producentorganisationerne inden for fiskeri og akvakultur kan bidrage til målene i den fælles fiskeripolitik. Ordningen skal fremme aktiviteter, der bidrager til centrale mål om bæredygtighed og reduktion af uønskede fangster.
Vi kan give tilskud til følgende aktiviteter:
- Forberedelse, udarbejdelse, overvågning og administration af produktions- og afsætningsplaner for aktiviteter omfattet af nedenstående punkter (2R11;10)
- Udvikling og implementering af den fælles fiskeripolitik nationalt og internationalt
- Dataindsamling og fiskerforskersamarbejde med henblik på bæredygtig forvaltning af fiskebestande og optimering af eksisterende og udvikling af nye fangstredskaber og fangstmetoder
- Aktiviteter, der medvirker til at reducere uønskede fangster
- Aktiviteter med henblik på bedre håndtering, udnyttelse og afsætning af uønskede fangster
- Aktiviteter vedrørende sporbarhed
- Aktiviteter vedrørende bæredygtighedscertificering
- Aktiviteter vedrørende afsætningsfremme
- Aktiviteter vedrørende udvikling af fartøjer og udstyr ombord med henblik på forbedring af arbejdsmiljø
- Information og oplysning om den fælles fiskeripolitik
Aktiviteter, der kan bidrage til at forbedre den økonomiske fortjeneste.
- Hvor stort er tilskuddet?
- Der er afsat 9 mio. kr. til ordningen i 2016. Det samlede, offentlige tilskud kan udgøre 75 % af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet.
Sådan søger du
Ansøgningsfristen for begge ordninger er 2. januar 2017.
Vejledninger til Afsætningsfremme fisk
Ansøgningsskema til Afsætningsfremme fisk
Vejledninger til Produktions- og afsætningsplaner
Ansøgningsskema til Produktions- og afsætningsplaner
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: euogerhverv@naturerhverv.dk.