På havnevejen i Egernsund ned til Nybøl Nor, ligger C.J. skibs- og bådebyggeri, der blev grundlagt tilbage i 1990`erne af Christian Jonsson. Værftet har specialiseret sig i at ombygge træ- og fiskefartøjer med speciale i flade agterender, aluminiumsskanseklædning, styrehuse, skandæk og kraner samt alt vedligeholdelsesarbejde indenfor kalfatrearbejde, malerarbejde, o.lign.
Medejer og sønnen i virksomheden Peter Jonsson, fortæller til FiskerForum, at der er god gang i reparationerne for tiden og at man beskæftiger op til mellem 10 og 13 medarbejdere, alle uddannede skibstømrer, med mange års erfaring indenfor faget.
>i>”Vi har lige afleveret en trawler til Strandby, FN 459 M Jerup, der efter en omfattende ombygning, som indebar et helt nyt og lige agterspejl samt ny krantalje og helt nyt alu dæk rundt styrhus til agter, hvor også trawltromlerne blev gjort lidt større, har fået en næsten helt ny og anden båd ud af det, siger en travl Peter Jonsson videre. Vi fik samtidig fornyet ispladerne på båden og de sidste småting gik skipper selv og ordnede, såsom maling og at gøre sig klar til afrejsen nordpå igen.”
Skipper Ole Martin Nielsen på FN 459 N Jerup, er også yderst tilfreds med arbejdet på sin båd. Sidste år fik han lavet barken i Egernsund og som han siger til FiskerForum, ” vi vælger ud fra pris og kvalitet, og her er begge dele gået op i en højere enhed.” Første prøvetur med trawleren, der nu har fået 2 sæt trawl på og en lidt større hydraulik pumpe, sker onsdag aften kl. 20.30 og her vil Ole Martin Nielsen sammen med sin makker, prøve hydraulikken og trawlene endeligt af. ”Sådan en ombygning tager altid lidt længere tid end beregnet og koster selvfølgelig også lidt mere, men vi har fået en betydeligt mere sikre arbejdsplads nu og forholdene er nu absolut i top” slutter en tilfreds skipper, der glæder sig til at komme på hummerfiskeri igen.
På Egernsund værftet, fortsætter arbejdet med ombygninger og reparationer, og skibets ejer Peter Jonsson, fortæller da også at pladsen efter FN 459 M Jerup allerede er optaget af en Gilleleje kutter, der ligeledes skal have en større omgang og som også bliver foretaget ved værftets nye og forstærket beddingsanlæg, der kan tage både op til 25 og 30 meter.”
FiskerForum.com