Syv nye halekrebs i Gumacea-gruppen er fundet i Norge, som nu kan præsterer over 76 arter i norsk farvand, viser en DNA analyse af krebsene.
Halekrebsene findes overalt langs den norske kyst, hvor der er bløde bundforhold og selvom det er en meget almindelig art, er der ikke forsket meget i hvordan de lever og hvilke funktioner de har i samspillet med andre arter og deres miljø.
Det har forskerne nu fået rådet bod på. I dag ved de meget mere om halekrebsen, der betegnes som en filtrator, der filtrerer sediment op, for at optage føde og den store udbredelse af den, gør den utvivlsomt til en meget vigtig økologisk brik for den bløde havbund, siger forsker ved Universitetet i Bergen Henrik Glenner, til Forskning.no.
”Vi har gennem dette projekt nu fået en fuldstændig oversigt over hvilke arter vi har i Norge og dermed også fået en bedre forståelse af både biologien, udbredelsen samt taksonomien,” siger Glenner.
Halvkredsene kan være indikatorer på klimaændringer.
Langs Norskekysten er der en klimazone, som skiller tempereret zone fra arktisk zone, og netop på grund af den gunstige temperatur, lever forskellige grupper af halekrebs her.
Når temperaturen i havet stiger, vil de sydlige arter trænge ind i de tidligere kolde områder og dermed give forskerne en vigtig viden om hvorledes temperaturen i havet stiger. Dyrene er også interessante på anden vis, da de hele livet igennem, lever samme sted og derfor har et meget begrænset spredningspotentiale. De bliver let påvirket af miljøet, hvilket gør dem til udmærkede indikatorer for eksempelvis forureninger af blandt andet tungmetaller o.l. Det har da også afstedkommet flere anbefalinger om, at benytte dem i miljøovervågnings-programmer.
Nye felt studier, har afdækket et stort og hidtidigt ukendt mangfoldighed af halekrebsen, hvor prøver fra hele Norskekysten, fra Oslo Fjorden og Kristiansand i Syd til Svalbard i Nord samt prøver fra den dybere del af Skagerrak, er taget med i studierne.
Den norske forskergruppe, som bestod af Hilde Haugseng, Kenneth Meland og Henrik Glenner, samlede også materiale fra tre forskellige lokaliteter i Hordalandsfjordene, som de besøgte over fire gange i projektperioden, sommer, efterår, vinter og forår.
Ved analyser af arvematerialet, indsamlet i Hordalandsfjordene, blev forskerne klar over den store genetiske variation der findes. De var meget overraskede over at finde så store genetiske forskelle hos halekrebs, som levede i hver sin fjordarm, men som var tilknyttet samme fjord.
Arter der blev fundet i syd Norge og på Svaldbard, havde ingen genetisk variation overhovedet, fortæller Glenner. Der sammen med de øvrige forskere, nu skal i gang med at kortlægge hvad halekrebsen egentlig lever af. Noget af det tages som DNA analyse af maveindholdet, for at undersøge hvad arterne spiser. Forhåbentligt vil det give nye og vigtige informationer om disse almindelige og så alligevel mystiske arter.
