I en artikel publiceret i »Fish & Fisheries«, har den norske havforsker fra Havforskningsinstituttet Reidar Toresen sammenlignet svingningerne i havtemperaturen med udviklingen i gydebestanden for NVG-sild.
Her fandt man, at et varmere hav, uvilkårligt fører til mindre mad for sildelarverne. Dermed vokser larverne langsommere end normalt, og de har en større risiko for at blive spist af andre arter. Det har medført en reducerede og langt mindre gydebestand af norske vårgydende sild (NVG-Sild).
I artiklen siger Toresen videre, »Vi har målinger, der viser den klare sammenhæng mellem havtemperaturen målt op mod størrelsen af gydebestanden. Russiske havforskere har målt temperaturen i Barentshavet i mere end 100 år, i det såkalte Kola-afsnit, (mellem floderne Kola og Tuloma i det Nordvestlige Rusland.) Hvis man sammenligner temperatursvingningerne fra år til år med ændringerne i mængden af vårgydende sild, er der en klar sammenhæng indtil år 2000. For når temperaturen gik op, betød det også en god rekruttering til gydebestanden og modsat med fallende temperaturer, så faldt gydebestanden.
Ændrede forhold efter årtusindeskiftet
Efter årsskiftet til år 2000 er der opstået noget helt nyt, og der er ikke længere sammenhæng mellem temperatur og størrelsen på gydebestanden. »Temperaturen er steget støt de senere år, og efter år 2000 har der ikke været stærke årgange af NVG-sild overhovedet, med undtagelse af år 2004, som var usædvanlig god. Efter dette år, har rekrutteringen været meget dårlig, næsten som ved et trylleslag, blev udviklingen vendt til det værre på det tidspunkt,« understreger Toresen videre.
Fødegrundlaget er svundet ind
Sammen med forskerkollegere ved det norske Havforskningsinstitut, har Toresen undersøgt om der er flere faktorer end temperaturen der spiller ind og kan have indflydelse på den dårlige rekruttering til bestanden af norske vårgydende sild. »Vi fandt ud af at der var betydeligt mindre dyreplankton til sildelarverne. Hvilket gav mindre føde og de sultede ihjel eller blev spist af andre arter, da de ikke var stærke nok til at undslippe. Makrelen, er også en del af forklaringen på færre laver, da den spiser mange sildelarver,« slutter Toresen.
Gydebestanden er bedst i det Nordlige
Gydningen til NVG-silden forgår i tre hovedområder på de norske felter; Mørebankerne og Haltenbanken uden for Trøndelag samt i områderne ved Lofoten i Nordland, som af Toresen betegnes som tidligere værende de bedste områder hvorfra der blev rekrutereret fisk til gydebestanden hvert år. Tidligere var gydefelterne udenfor Møre nogle af de vigtigste.
Det ser ud til at gydningen sker som tidligere, men vi ser desværre også, at en meget stor del af sildene dør som larver og yngel. Sildelarverne driver med kyststrømmen og havner til slut i Barentshavet. Vi har registreret at yngel fra de midterste og de nordligste områder ved Halten og Lofoten, klarer sig bedst gennem den første livsfase. Jo længer mod syd sildene gyder, desto flere larver og yngel bukker under, på deres vej til fødeområderne i Barentshavet. Det er i det sydlige vi ser og har observeret den største nedgang i planktonmængden. Hvilket er en helt ny situation. Vi håber derfor på den helt store årgang, som igen kan løfte bestanden til nye højder, « slutter Toresen.
