Den for årstiden usædvanlige stærke og vedvarende blæst, sætter nu sine spor i auktionshallerne, hvor der onsdag morgen var rigeligt med plads på de fleste landingspladser.
I Nordjylland havde Skagen onsdag morgen slet ingen tilførsler, i Strandby var der blot tilmeldt 650 kg. Og Hirtshals Fiskeauktion havde 10,6 tons under hammeren.
I Nordjylland havde Skagen onsdag morgen slet ingen tilførsler, i Strandby var der blot tilmeldt 650 kg. Og Hirtshals Fiskeauktion havde 10,6 tons under hammeren.
I Grenå er der heller ikke tilførsler, mens den jyske vestkyst er knap så hårdt ramt. Hvide Sande omsatte 555 kasser, fordelt på Nordsø og indre farvande. Thyborøn 1812 kasser, mens Hanstholm topper listen med en tilførsel på omkring 130 tons.
Den hårde blæst har onsdag morgen i øvrigt også medført aflysninger i færgetrafikken mellem Hirtshals og Kristianssand. Vejr udsigterne for de kommende dage tyder ikke på umiddelbar bedring. DMI har onsdag morgen på ny udsendt kulingvarsel for alle farvande, så mange fiskere må forudse endnu et par ufrivillige liggedage, ligesom opkøberne på samme måde må belave sig med tålmodighed.