Besætningerne dyster i en traditionsrig fodbold turnering.
Fredag d. 24. juni kl. 16 afholder Pelagisk Po årets udgave af en traditionsrig fodbolddyst, der har rødder mindst 30 år tilbage i tiden.
Besætningerne mødes i nogle timer til uformelt samvær, samtidig med der dystes om, hvilket fartøj, der netop nu mønstrer det bedste fodboldhold.
Hvis besætningerne fra et par skibe ikke kan stille fuldt hold, dannes der et team på tværs fartøjerne, så flest mulig kan være med.
Turneringen forsøges afviklet hvert år, men det lykkes ikke altid. I nogle år har de fleste fartøjer været optaget af fiskeri hen over sommeren. Men netop nu ligger mange ved kaj – og så arrangeres turneringen med forholdsvis kort varsel.
Turneringen spilles på kunstgræs ved Nejst i Hirtshals. Til det vindende hold er der en pokal, derudover overdrages vinderne også det vigtige hverv, at arrangere næste års turnering.