Det er de Forenede Nationers (FN’s) meteorologer der nu sætter de negative briller på, og spår en 1 til 5 risiko for, at vi når over grænsen for en årlig temperaturstigning på 1,5 grader, allerede i 2024 – altså allerede om små 3 år.
Det bekræfter Verdens Meteorologiske Organisation (WM0) skriver JP Finans.
Alene sidste år var ét af de tre varmeste år, der nogensinde er målt på kloden hvor gns. temperaturen i hele verden lå på 1,2 grader over den temperatur, som verden oplevede før den industrielle revolution i slutningen af 1800-tallet.
Gns. temperaturen for hele året lå på 14,9 grader globalt.
Det er foruroligende læsning og stort set det samme, som der blev målt tilbage i 2016 og 2019. Det bekræftes af de mange videnskabelige observationer der også viser denne tendens, hvor klimaet, bestående af jordens atmosfære, lithosfære, hydrosfære samt biosfære bliver varmere. Konsekvenserne af denne globale opvarmning er øgede temperaturer, havstigninger, ændring af nedbørsmønstre og ørkenspredning.
FN’s generalsekretær, António Guterres henviser til, at alle verdens regioner, har på et eller andet plan oplevet usædvanligt og meget ekstremt vejr. Og det kan blive værre endnu, advarer han og siger videre, »Vi har kurs mod en katastrofal temperaturstigning på tre til fem grader i dette århundrede,« og han opfordre alle lande til at gøre klimaet til en top-prioritet.
Tilbage i 2015 indgik verdens lande en fælles klimaaftale på et COP21 topmøde i Paris. Her skrev 196 medlemslande under på FN’s klimakonvention, der er en juridisk bindende klima-aftale, som var et vigtigt skridt på vejen for den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser. Målet i Paris-aftalen er frem til 2050, at holde stigningen i den globale temperatur under to grader i forhold til niveauet fra før industrialiseringen.
Landene skal dog stræbe efter at begrænse stigningen til kun 1,5 grader.
Men klimaforandringerne har allerede påvirket livet for dyr, fisk og planter. Forandringerne sker så hurtigt, at mange planter og dyrearter har svært ved at følge med og overleve. Derfor ser man at mange land-, ferskvands- og havarter har flyttet område. Men for visse planter og dyrearter er det umuligt og de har derfor en øget risiko for udryddelse, hvis den globale gennemsnitstemperatur fortsat stiger ukontrolleret.