Forstil jer en forårsmorgen, solen titter lige op over kimingen og lyden af den gamle 16 HK Saab-motor på H 17 »Mulle« skaber den rette lyd-kulisse i Helsingør Nordhavn over det spejlblanke vand, inden stævnen bryder Øresunds bølger i indsejlingen.
Sådanne stilfærdige og fredelige morgenstunder, har skipper og bierhvervsfisker Søren Nordshøj haft mange af i årenes løb. En ubekymrede tilværelse, hvor garnene blev sat og røgtet dagen efter, uden spekulationer om fiskerikontrol og uden særlige fiskeritilladelser, kun den rene håndværksmæssige faglighed, hvor der skal hives nogen garn og fanges nogen fisk.
Men nye tider – nye skikke og det sjove og fredfyldte fiskeri’s dage er talte.
For to år siden, fik fiskeren fra Helsingør inddraget sin farvandstilladelse og fik istedet en fiskeritilladelse, med løftet om det kun var midlertidigt og derfor var der ingen grund til bekymring. Men Nej – sådan skulle det ikke gå – istedet sidder Søren Nordshøj nu med en særlig fiskeritilladelse på seks sider for torsk i Østersøen og Bælterne – torsk som han sjældent fanger, for garnene er sat med henblik på alt andet, nemlig fladfisk få sømil ude for Helsingør Havn og ikke i resten af Østersøen. Her burde farvandstilladelelsen være tilstrækkelig.
Dobbelt op på bureaukratiet og mængden af papir
En Fiskeritilladelse, der for overskuelighedens skyld ydermere er at betragte, som en særlig tilladelse til fiskeri efter torsk i underområde 22 til 32 udstedt i henhold til artikel 7 i Rådets Forordning (EF) nr. 1224 / 2009 af 20. november 2009, jf. artikel 4 og bilag 3 i Kommissionens Gennemførelsesforordning nr. 404/2011 af 8. april 2011. Bare så alle kan forstå hvad tilladelsen omhandle – eller fangede I den heller ikke.
Det er efterhånden blevet så besværligt og ikke mindst bureaukratisk at fiske, så man udover at være søstærk og i en nogenlunde god kondition, også gerne skal være i besiddelse af en større »ledvogter-eksamen med en overbygning udi det juridiske«. Men det er sjældent en Cand.jur/Master of Laws (LLM) trækker i støvlerne og sætter huen på sned, for at fiske med en knapt seks meter jolle, før alle andre overhovedet har tænkt på at stå op.
Det frie liv
Som Bierhvervsfisker er ens rettigheder og eksistens åbenbart ikke noget fiskerikontrollen tager særligt alvorligt – allerede få dage efter at have modtaget denne særlige fiskeritilladelse, måtte Søren Nordshøj med fiskejollen »Mulle« se sig kontrolleret i sit fiskeri og senere samme måned, blev han atter »holdt op« af et inspektionsskib, der satte en gummibåd i vandet og efterfølgende, og nok lidt overraskede ikke skulle kontrollere fiskeriet eller redskaberne, men istedet sikre sig at den garvede fisker fra Helsingør, nu også havde sine papirer i orden, mht. det lovpligtige søsikkerheds-kursus for erhvervsfiskere.
Den altid imødekommende fisker Søren Nordshøj har et ellers godt forhold til fiskerikontrollen i almindelighed og til myndighederne i særdeleshed. Men set fra en mindre fiskejolle ud for Helsingør Havn, hvor man på en god dag ilandbringer mellem 40 og 50 kg fladfisk, så kan kontrollens million-dyre inspektionsskibe samt besætning og ikke mindst deres gummiflådes med stor motorkraft, der hurtigt flytter 2 inspektører iklædt deres farverige overlevelsesdragt, hen til en jolle på under 6 meter med 10 til 12 toggergarn ombord til fiskeriet, måske virke lidt skudt over mål. »Det svarer næsten til at man sender Politiets Aktionsstyrke (AKS) – det danske politis antiterror-enhed ud, for at udskrive en bøde for ulovlig parkering.«
Kontrollen har mange ansigter
Vejen igennem livet skal bæres med et smil og det syntes også at være tilfældet for skipperen fra Nordkysten. Særligt når man bliver overraskede af Fiskerikontrollen, der som sidste år i en mindre båd listede sig ind på fiskejollen »Mulle« og Søren Nordshøj i Nordhavnen i Helsingør, for at tjekke om tilladelserne omkring salg over rælingen nu også var på plads. »Har du tilladelse til det der,« lød spørgsmålet fra en yngre kvindelig kontrollant, der prompte blev mødt at Søren Nordshøj’s formanende ord. »Husk nu på, kære kontrollør. Der er tre ting her i livet man altid skal huske på. Det er konens fødselsdag, bryllupsdag og så 1735 – 1735 er min tilladelse fra Fødevarekontrollen til at handle og filetere fisk fra båden.« Det fik også smilene frem hos kontrollen.
Men smil kan nok ikke gøre det alene længere, for tilbage står et overbureaukratisk system, der forlanger at selv mindre landinger af fisk fra en bierhvervsfisker, skal overholde meldepligten ved logbogen. Hvor man inden fangsten ilandbringes, skal artsbestemme og tælle antal kilo op samt indføre dette skriftligt i logbogen, med alle oplysninger omkring fiskeriet, samt scanne og sende dette til kontrollen. Hvis dette ikke er foretaget inden man lægger til ved ens standplads i Havnen, så vanker der i yderste konsekvens bøder og andre repressalier, fra kontrollens side.
Unødigt papirarbejde, for når man har samlet nogle logbogs-indberetninger, skal disse samlet sendes i en lukket kuvert til Fiskerkontrollen, selvom de selvsamme oplysninger dage forinden er scannet ind og sendt til samme styrelse.
Dette kontrolsystem der gælder for bierhvervsfiskerne, der under MAF fiskeriet, selv har betalt for kvoterne af de fisk de henter op, ovenikøbet dagligt er vidner til at sports- og fritidsfiskerne, der med et engangsbeløb årligt på kun 300 kroner for et fritidsfiskertegn, kan sende tre fritidsfiskere afsted i båd, komplet udstyret med garn, ruser og materiel, oftets langt bedre end bierhvervsfiskernes, der har valgt og betalt for fiskeriet som en levevej med en registreret omsætning. Et fritidsfiskeri der ikke i samme grad er kontrolleret og i størrelse langt overstiger bierhvervsfiskerne i antal.
Man bør kigge på dette misforhold mellem fritidsfiskere og bierhvervsfiskere, for der skal gøres mere plads til et erhvervsfiskeri, og ikke prioriteres omvendt, som det tilsyneladende sker i øjeblikket. Dette samt systemets søgen efter nye kontrolopgaver, med udvidelse af eksisterende og dobbelt op på det bureaukratiske bør også reduceres, og i langt højere grad kun være baseret på den absolut nødvendige kontrol.
Så det årlige tre-cifrede million tilskud fra EU-kassen til Fiskerikontrollen, kan herefter kanaliseres hen hvor der i forvejen nærmest hersker et ukontrolleret og ugennemsigtigt fiskeri – Lystfiskeriet. Man bør få bedre system på dette lystfiskeri fremadrettet.
Man kan godt forstå, at fisker og skipper Søren Nordshøj, med den lille fiskejolle i Helsingør Nordhavn, »Mulle«, ønsker sig tilbage til tiden, hvor fiskeriet kun bestod i at sætte garn, hive dem og ilandbringe fangsten, uden at det hele blev begravet i papir, forordninger og paragraffer, som man næsten ikke kan undgå at overtræde, selv med den bedste vilje. Ak Ja.
