Med overskriften »Redningsaktion i gang i Thyborøn«, havde Lemvig Folkeblad sat fokus på en faldulykke på Flydedokken i Thyborøn Havn, mandag formiddag.
Lægebilen og ambulancen var sammen med det lokale redningsvæsen, rykket hurtigt ud til faldulykken, og arbejdede efterfølgende i en hel time for at få bragt den kvæstet smed sikkert udfra flydedokken.
Heldigvis ser det ud til, her et døgn efter ulykken, at smeden slipper billigt fra faldet i dokken. Den 33 årige smed fra Vejen, skulle på et tidspunkt vende sig om og gå lidt baglæns, skriver Lemvig Folkeblad og beretter videre, at den uheldige smed derefter snublede og slår ryggen slemt i faldet.
Han havde så stærke smerter, at man frygtede ryggen var brækket, derfor blev han lagt i det såkaldte Spineboard af redningsfolkene, for ikke at forværre skaderne.
Han fik morfin inden turen gik igennem smalle gange og passager, for til sidst at ende nede på kajen, hvor ambulancen tog over og bragte den tilskadekomne til nærmeste sygehus.
Smede er gjort af et specielt stof
For efter endt behandling på sygehuset, tog smeden hjem og ifølge hans arbejdsgiver, Kynde og Toft, havde smeden meldt tilbage, at han ville møde på arbejde allerede, tirsdag. Men sådan spiller klaveret nu heller ikke. Det bliver formentlig til et par dage på langs, inden han rigtigt kommer igang igen.
Politiet var blevet tilkaldt for at undersøge uheldsstedet på Flydedokken. Men her var tilbagemeldingen, at faldet havde skyldes egen uforsigtighed, hvorfor Arbejdstilsynet ikke blev tilkaldt.