Skyer halverer klimaeffekten på åbent hav

Skyer halverer klimaeffekten på åbent hav

Aftagende havis i Arktis har en nøglerolle i klimaudviklingen og er en frygtet drivkraft for den globale opvarmning. Ny forskning i Tromsø viser at skyer halverer klimaeffekten af at isen forsvinder.
Klimaforsker Stephen Hudson ved det Norske Polarinstitutt har undersøgt nettoeffekten af at isen rundt om Nordpolen er stærkt på retur.

Udgangspunktet er følgende: Snedækket på isen reflekterer mellom 80 og 90 procent af sollyset. Mørkt hav uden isdække, reflekterer bare 7 prosent af lyset. Dette giver en ni dobling af energien som optages i havet, når isen forsvinder.

Mindre refleksion

Evnen til at reflektere sollys kaldes albedo. Når havisen erstattes af åbent hav, reduceres albedo. Den øgede opvarmning vil igen føre til at mere is smelter, noget som igen reducerer albedo i Polarhavet. Denne situation defineres som en selvforstærkende tilbagekoblings mekanisme, og omtales af forskerne som SIAF (sea-ice-albedo-feedback).

Effekten nævnes ofte i medierne og i bøger som forsøger at forklare klimaændringerne. Det kan opfattes som den største årsag til global opvarmning fordi den nævnes så ofte. Derfor undersøges det om SIAF-effekten virkelig er så vigtig for klimaet, eller om den bare er så let at forklare, siger Stephen Hudson til NTB.

SIAF er den eneste tilbagekoblings mekanisme tidligere visepræsident Al Gore nævnte i sin berømte klimabog og film «An Unconvenient Truth» i 2006.

Isfrit

I en kommende artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskriftet Journal of Geophysical Research, regner Stephen Hudson på hvor stor effekten albedo – tilbagekoblings mekanismen har på global opvarmning. Det er her han præsenterer modeller som også tager højde for at skylaget reflekterer mere lys end det sorte hav som overtager for tidligere isdækkede områder.

Hudsons beregninger har som udgangspunkt at Polarhavet er isfrit en måned om året og mindre is end i dag resten av året. Han sammenligner dette med isforholdene i 70`erne og 80`erne.

”Mine beregninger viser at opvarmningen som følge af at isen forsvinder svarer til 0,3 watt per kvadratmeter hvis du fordeler opvarmningen over hele jorden. Hvis du ikke tager skylaget med som reflekterer mere sollys end det sorte hav, bliver effekten næsten 0,6 watt per kvadratmeter”, siger Stephen Hudson.

Fem gange mere fra CO2

Dermed bidrager SIAF med halvdelen (korrigeret for skyer) eller lige så meget (uden korringering for skyer) til global opvarmning som udslippene fra drivhusgassen metan.

Hvis de samme beregninger udføres på de menneskedrevne CO2-udslip frem til i dag, vil de have en opvarmende effekt på 1,6 watt per kvadratmeter. CO2-udslippene bidrager med andre ord med 5,3 ganger mere opvarmning end en afsmeltning i Arktis som gør Polarhavet isfrit en måned om sommeren.

Dette bliver et mere og mere sandsynligt scenario. Men havis eksperten Stephen Hudson finder det vanskeligt at forudse når dette vil ind træffe.

”Det største problem er at klima modellerne ikke har forudset at havisen skulle mindskes så hurtigt som den har gjort, siger Hudson til NTB.