Hele 28 virksomheder, fordelt over 14 forskellige lande havde i år ansøgt om at komme i betragtning til den prestigesfyldte pris, Aqua-Nor´s Innovationspris 2017. Det svarede til 64 procent flere ansøgninger end ved den sidste Aqua-Nor kåring i 2015
Ace Aquatec Ltd. fra Inverness i Skottland har udviklet en metode til elektrisk »knockout« af eksempelvis laks i havet, inden en specialpumpe bringer den bedøvede fisken ind i et transportrør og op til slagtningen.
Yderst effektivt og skånsomt
Et sted mellem tre til fem elektroder opsat en meter omkring sugemundingen, bedøver fisken i løbet mindre end et sekund. Ace Aquatec Ltd. garantere omgående bedøvelse af alle fisk, uafhængigt af fiskenes størrelse. Kapaciteten er op til 75 ton pr. time, uden fisken udsættes for unødig stress og uden at skade fiskekødet.
Innovationsprisen gav 100.000 NOK kroner
Prisen blev modtaget af Managing Director Nathan Pyne-Carter, som udover en check på NOK 100.000 og et æresdiplom, også modtog et kunstværk af Fiskeriminister Per Sandberg og messedirektør Liv Holmefjord, under åbningen af Aqua Nor 2017.
Skotske Ace Aquatec har fremstillet en teknologi, som bedøver fisken elektrisk, inden den forlader vandet. Det giver mindre stress og er på den måde en langt mere human måde at slå fisken ihjel på, end den traditionelle måde, hvor fisken mekanisk slås bevidstløs inden slagtning, efter den har forladt vandet.
Du kan læse mere om Ace Aquatec her