Skotske vindmøller koster i forvejen forbrugerne i millioner af pund, når de standses. Så trods ideelle og optimale vindforhold, så ender skotske husholdninger med at betale, når vindmølleparkerne modsat indkasserer 68 millioner pund for ingenting at producere – man betaler millioner af pund for at få møllerne til stoppe produktionen af strøm, selvom det blæser – det samme oplevede man også i Danmark – indtil for nyligt.
Det skete når elproduktionen var så stor at el-nettet ikke kunne følge med, så stoppede man bare møllerne, der således og trods et rimeligt og givtigt blæsevejr, blot stod stille, uden produktion.
Det har undret mange danske forbrugere gennem årene, hvorfor mange vindmøller stod stille, trods blæst. Nu har en ny ordning dog sat en foreløbig stopper for dette fænomen med stillestående vindmøller i Danmark.
Det sker efter en ny metode for modhandel, en aftale indgået med Tyskland, trådte i kraft sidste år. Derfor snurrer møllerne atter lystigt, uden at skulle tage højde for et utilstrækkeligt tysk-elnet, hvilet nu giver mere grøn energi ud i el-nettet. Det er både godt for klimaet og den grønne energiproduktion.
Vindmøllerne blev ikke bare sat op for at stå stille
Men det paradoks oplever man fortsat i Skotland. Det bekræftes også af nye tal, der afslører at mere end 275 millioner pund blev betalt for at holde skotske vindmøller i ro og uden produktion i løbet af hele sidste år – 2023.
Tallene viser, at hver fjerde af alle skotske vindmølleparker, der modtog »kontrahente-betalinger« sidste år, fik betaling for ikke at producere, men for at stå stille istedet.
Skotske vindmølleparker har ret til betaling, når de bliver bedt om at reducere produktionen på grund af overbelastning af elnettet eller pga. for kraftig vind.
Elektriciteten kan ikke lagres, og efterspørgslen efter den svinger meget, hvilket i sidste ende betyder at det er de skotske forbrugere der betaler for begrænsningerne gennem de såkaldte »netværksomkostninger«.
National skandale
Renewable Energy Foundation (REF) har kaldt systemet for en »national skandale« og for mere end et år siden anslog de, der fokuserer på den bæredygtige udvikling, at omkostningerne for de britiske forbrugere, siden begrænsningsbetalinger startede tiltage i 2010, beløb sig til godt og vel over 1 milliard pund.
Med udbygningen af de mange nye vindmølleparker, der fremover er planlagt på land og i Nordsøen, vil netværks-flaskehalsene formentlige kun blive større og endnu værre.
Det er ikke overraskende, at forkæmpere for vindmølleparker er forfærdede over de enorme summer der bruges, for uproduktive møller – møller der stoppes selv når det blæser optimalt. Det er ikke klimavenligt.
Graham Lang fra presgruppen Scotland Against Spin har udtalt: »Det har været kendt i nogle år nu, at den skotske regering har givet samtykke til landvindmølleparker langt ud over den lokale efterspørgsel efter elektricitet. De seneste tal viser, at Skotland har 15,3 gigawatt (GW) i drift, under opførelse og godkendte vindmølleparker. Der er yderligere 7,5 GW der ansøges om i øjeblikket. Dvs i alt 22,8 GW – men Skotland bruger kun i gennemsnit 3,6 GW elektricitet.« Overskydende strøm herfra sendes til andre dele af Storbritannien, men transmissionsnettet mangler kapacitet til at håndtere strømmen gennem ledningsnettet.
Det er forbrugeren, der betaler for disse stop af vindmølle-produktion, trods optimale vejrmæssige forhold og betingelser.
Derfor bør forskning i fremtidige teknologiske muligheder samt i lagring af energi og smart grid-teknologier, afhjælpe de nuværende udfordringer ved at gøre det lettere at lagre og distribuere den producerede energi mere effektivt. Ligeledes bør der være en effektiv forvaltning og regulering af energiproduktionen, hvilket er helt afgørende for at sikre, at produktionen og infrastrukturen følger hinanden. Tidlig planlægning og strategisk investering i netværkskapacitet er derfor afgørende for at imødegå udfordringerne.
Generelt set er der behov for en videnskabsteoretisk helhedsbetragtning, hvor produktionen af vedvarende energi og udbygningen af elnettet samt en teknologisk innovation arbejder i sammenhæng. Så for at undgå overskudsproduktion og spild af el, er det vigtigt at prioritere investeringer i opgradering af elnettet og udviklingen af effektive lagringsmetoder.
