Skibsvrag, som ligger tæt på de danske kyster, vil ikke blive fjernet, så længe de ikke udgør en trussel for havmiljø, fiskeri og sejladssikkerhed.
Sådan lyder det fra Miljø- og Fødevareministeriet ifølge fagbladet Ingeniøren. Det har fået Danmarks Naturfredningsforening til at reagere kraftigt. Ifølge Ingeniøren truer foreningen nu med at slæbe Miljø- og Fødevareministeriet i retten for at få skibsvragene fjernet. Ellers kan de danske kyster nemt ende som en stor skibskirkegård. Danmarks Naturfredningsforening peger på, at der er fare for at skibsejere begynder at spekulere i at slippe af med gamle skibe – simpelthen ved at at sætte dem på grund i danske farvande. Ifølge Ingeniøren har Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen i et svar til Folketinget udtrykt sig således: ‘Skibsvrag, som ikke udgør en trussel eller fare, får normalt lov at ligge. For eksempel kræves skibsvrag, der ud fra en æstetisk betragtning, må anses for at være uskønne, ikke fjernet efter gældende regler. Der er således ingen øvre tidsgrænse for harmløse kystnære skibsvrag.’ Mange vrag ved kysterne Ingeniøren har tidligere påpeget, at der ligger mindst 30 skibsvrag og efterladte skibe i de danske farvande. Tallene er hentet hos kommuner, havne samt Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge foreningingen vil staten ikke betale for fjernelse af vrag, som potentielt stadigt har en ejer og som ikke er til gene eller fare. Danmark er tiltrådt den såkaldte Nairobi-konvention, som foreskriver, at det er skibets ejer, der står med ansvaret for at fjerne vraget. Skibe med en bruttonage på 300 og derover skal have et certifikat, der viser, at der er tegnet en forsikring til dækning af de udgifter i forbindelse med bortskaffelse af skibsvraget. Men ifølge chefkonsulent i Søfartsstyrelsen, Kasper A.T. Jespersen er mange af vragene ikke omfattet af reglerne, og har derfor ikke nogen forsikring.
