I oktober 2009 startede danske Ohmatex og adskillige
I oktober 2009 startede danske Ohmatex og adskillige udenlandske virksomheder et EU-støttet projekt, som strækker sig frem til september 2012.
”Formålet med Safe@sea projektet er at udvikle en ny generation af dragter med forbedret opdrift, rivstyrke, stødbeskyttelse af hoved mv., samt ikke mindst indsyede sensorer der udsender nødsignal hvis personen, der bærer dragten, falder i vandet.” Sådan står det på Ohmatex hjemmeside. Projektet er stablet på benene, da fiskeriet, ifølge International Labour Organisation (ILO), har vist sig, at være et af de farligste erhverv med over 24.000 dødsfald på verdensplan om året.
I alt er 13 partnere med i projektet, som bliver koordineret af SINTEF i Norge og med Helly Hansen Pro Workwear som projektleder.
Projektet bliver støtte af EU med 23 millioner kroner, hvoraf Ohmatex arbejdsopgave udgør 1,8 millioner kroner af støttebeløbet.
Ohmatex står for integration af elektronikken i tøjet. De har bl.a. udviklet strømledende garn, der er sølvdækkede kobbertråde, vævet ind i forskellige tekstiltyper, hvilket gør det muligt at forbinde elektronikenheder, sensorer, batterier i tekstil uden synlighed og ubekvemmelighed.