For nogle fiskarter er der en klar forbedring, og det sammenholdt med et fornuftigt fødegrundlag med muslinger, snegle og krebsdyr samt faldende næringsstoffer peger det hele trods alt på en fjord i bedring.
Ringkøbing Fjord har i årevis været genstand for debat om kvælstof, miljøtilstand og belastning fra oplandet. Især Skjern Å bliver ofte fremhævet som hovedkilden til næringsstoffer. Men ser man nærmere på både data og praksiserfaringer fra fiskeriet, tegner der sig et mere nuanceret billede: Fjorden er nu i fortsat bedring – og for nogle fiskearter bedre end andre.
Kvælstof falder – men debatten halter efter
Siden slutningen af 1980’erne er indholdet af både kvælstof og fosfor i Ringkøbing Fjord faldet markant. Ifølge Aarhus Universitet skyldes det især regulering af landbruget og forbedret spildevandsrensning.
Miljøstyrelsen har overvåget fjorden intensivt i årtier og tager årligt 24 målinger af næringsstoffer. Udviklingen følger den generelle tendens i danske fjorde: mindre tilførsel og gradvise små forbedringer.
Alligevel lever fortællingen om en stærkt belastet fjord videre.
Manglen på klare kort skaber usikkerhed
En væsentlig årsag er, at der ikke findes ét enkelt, let forståeligt kort, der viser kvælstofkoncentrationerne direkte i fjorden.
Data findes – men de er spredt i tekniske rapporter, der er baseret på modeller og retentionskort, som er svære at omsætte til konkrete billeder af virkeligheden.
Det betyder, at debatten ofte bygger på fortolkninger fremfor direkte målinger.
En fjord med særlige vilkår
Ringkøbing Fjord er ikke som andre fjorde. Den er Danmarks største slusefjord og vandudskiftningen her styres aktivt via slusen i Hvide Sande. Fjorden er forholdsvis lav, kun ca. 2 meter i gennemsnitsdybe.
Den modtager vand fra ca. 9 % af Danmarks areal, overvejende landbrugsjord.
Oplandet domineres af sandjord, som giver en højere udvaskning end lerjord. Til gengæld er påvirkningen fra byerne Tarm og Skjern relativt begrænset sammenlignet med de større byområder ved flere østjyske fjorde.
Fiskeriet fortæller om udviklingen
Ser man på fjorden fra en jolle i stedet for fra et skrivebord, tegner der sig et andet billede.
Det er jo også mærkeligt at netop Ringkøbing Fjord iflg. En fisker fra den sydlige del af fjorden fortæller, at skrubberne vokser omkring én centimeter om ugen, når de trækker ind for at gyde. Allerede kort efter gydningen er de i god kondition. Samtidig er de fyldt med snegle og krebsdyr, og bunden er rig på ålegræs.
Det er ikke bare en anekdote – det er et tegn på god fødetilgængelighed og en aktiv bundfauna samt et økosystem der begynder at fungere igen.
Skrubbernes hurtige vækst i år og gode kondition peger på, at fjorden nu igen, for nogle fiskearters vedkommende, begynder at levere det, den skal.
Du kan se statistikken herunder hvor de forskellige fiskearter angives i kilo fanget vægt: som eksempelvis aborre, hvor der er fanget godt 11 tons sidste år. En forskel på godt 2,2 tons i forhold til året før. Sild har løftet sig gevaldigt med 99,4 tons i 2025 svarende til en stigning på 48 procent. Hornfisk har også fået en pæn stigning fra 2024 til 2025 på 94 procent, hvor man ilandbragte 21 tons ialt. Så flere arter har det helt fint.
Ålegræs og bundliv er nøglen
Selvom næringsstoffer stadig spiller en rolle, er billedet ikke entydigt negativt.
-
-
Ja, for højt kvælstofniveau kan give algevækst og det kan påvirke lysforhold og ålegræsset
-
-
-
Men samtidig viser observationer, at når ålegræs er til stede så trives bunddyr som snegle og krebsdyr og fiskene kan finde rigeligt føde.
-
Det er netop disse faktorer, der er med til at afgøre, om en fjord fungerer – ikke kun som tal i en model.
Fakta vs. virkelighed
Ringkøbing Fjord er uden tvivl påvirket af sit store opland og tilførsel af næringsstoffer. Det afspejles også i, at koncentrationerne stadig er højere end i Vesterhavet udenfor slusen.
-
- Men, niveauerne er faldet markant over tid og usikkerheder i diverse modeller udlignes på en større skala og vigtigst af alt – fiskeriet viser fremgang.
Fangster og fremtid
Opgørelser over fangster i Ringkøbing Fjord peger i samme retning som fiskernes oplevelser. Nogle fiskebestande har det bedre, som eksempelvis skrubberne. Der trods en nedgang i fangsterne sidste år, nu klarer sig godt igen.
Det understøtter også af et billede af en fjord, der der ikke er kollapset, men som fortsat er i gradvis bedring.
Ringkøbing Fjord er kompleks. Den modtager store mængder vand og næringsstoffer, fra byernes rensningsanlæg og fra landbruget og den er derfor også afhængig af en aktiv regulering via slusen i Hvide Sande.
Men den er ikke så dårlig, som rygtet siger.
