Norske fiskere føler også reglerne er blevet for stramme
Flere fiskere mener, at den fiskekontrol de udsættes for, er alt for restriktiv og streng. Blandt andet er reglerne om indblanding af andre fiskearter i fangsten alt for strenge og uhyre svære at overholde, mener den noske skipper på ringnotsnurperen Krossfjord, Ola Hamre.
”Nu har vi 400 tons lodde om bord, men vi må kun have 140 kilo torsk imellem og har vi mere bryder vi reglerne. Det er fuldstændigt vanvittigt. Vi ligger nu ved kaj i Tromsø og har knapt 4000 kilo torsk om bord, vi har dermed brudt reglerne. Men der er utroligt mange torsk fortiden, så når vi fisker efter lodde kan det ikke undgås at vi får en del torsk med op, ” fortæller en efterhånden opgivende Ola Hamre.
Skipper Ola Hamre får nu følgeskab at Fiskebådsredernes Forbund i Norge, Tore Roaldsnes i kritikken af fiskerilovgivningen. ”Den er både for streng og gammeldags og så truer den fiskernes retssikkerhed. Branchen er på mange punkter underlagt en lovgivning, som er langt strengere, sammenlignet med andre dele af samfundet. Det gælder både den overvågning fiskerne udsættes for og for selve strafudmålingen.”
Den Norske Kystvagt havde sidste år 450 sager efter 1713 inspektioner.