Dette emne er bragt op af Tidskriftet »Samfundsøkonomen« der udgives af DJØF (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) som i en artikelrække, har skrevet om »Politiske vildskud, langskud og selvmål i Danmark i nyere tid« og som et eksempel nævner de gennemførelsen af omsættelige fiskekvoter i Danmark (Under den nye Regulering).
Artiklen har affødt en kommentar fra Cand.Polit CEO Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer samt fra Cand.Polit, HD-O og partner i Aquamind, Mogens Schou, der ikke mener artiklen i »Samfundsøkonomen« er retvisende.
De skriver direkte, »desværre betyder forfatternes manglende fag-økonomiske indsigt, viden om de sociologiske betingelser for implementering af kompleks forvaltning og indsigt i de politiske overvejelser, der lå bag den nye forvaltning, at artiklen om dansk fiskeri ikke er retvisende. Forfatterne har hverken inddraget økonomiske rapporter fra Københavns Universitet (KU) om effekterne af den nye forvaltning eller den diskussion om effekter, praktiske overvejelser og politiske hensyn, som fra 2001 og frem er foregået i nordiske fora, Fiskeri Tidende samt anden presse.
Artiklen i »Samfundsøkonomen« har taget diskussionen op om »Ny Regulering« der fra tid til anden dukker op i forskellige sammenhænge. Både Kenn Skau Fischer og Mogens Schou har begge deltaget i alle dele af gennemførelsen og de har valgt at trække lidt på det historiske, inden de går over til at kommentere selve indlægget og artiklen i »Samfundsøkonomen«.
Det er et vigtigt indspark i fiskeridebatten og FiskerForum.dk har derfor valgt at videregive Kenn Skau Fischer’s og Mogens Schou’s argumentation mod de artikler der er skrevet under »Politiske vildskud, langskud og selvmål i Danmark i nyere tid«, nærmest som en føljeton i flere dele de kommende dage.
Første del – Historisk
Fra midten af 1980’erne opstod der en betydelig overkapacitet i dansk fiskeri. Hertil kom, at reguleringen med fangstrationer gav alle fartøjer adgang til alle fiskerier. Det gjaldt om at komme først til mølle og fange den tilladte ration, inden den samlede kvote var opfisket. Olympisk fiskeri kaldes det. »Highgrading« og udsmid var almindelig udbredt, for mange fiskere søgte at maksimere værdien af fangsten og den fangst, man ikke havde kvote til, måtte ikke ilandbringes. Resultatet var svigtende indtjening, en forældelse af den danske flåde og tab af kvalitet og værdi af fisken. Det politiske svar var en massiv støtte til ophugning og modernisering af fiskerfartøjer. Skønsmæssigt 2 mia. kr. alene til ophugning i perioden 1986 til 2000.
Status kort efter år 2000 var imidlertid fortsat en fiskerflåde i fysisk og økonomisk forfald. I 2005 vurderede KU overkapaciteten i den danske fiskerflåde til mellem 30% og 60% under forskellige forudsætninger. Beregningerne viste også, at overkapaciteten kunne neutraliseres, hvis fartøjerne højst fiskede 12 dage om måneden. En helt urealistisk måde at udnytte et dyrt stykke produktionsapparat på.
I 2005 besluttede regeringen at gennemføre en gennemgribende reform af fiskeriforvaltningen. Fødevareminister Hans Chr. Schmidt kunne ikke acceptere den deroute, han oplevede i et »stolt erhverv«, og han satte alle sejl til for at genrejse dansk fiskeri. I 2005 indgik regeringen den politiske aftale om Ny Regulering, og 1. januar 2007 var ordningen i fuld funktion. På 14 måneder fik 3.000 fartøjer med forskelligartede og komplekse forhold tildelt et nyt økonomisk grundlag.
Fiskere er vant til at udnytte fiskerimulighederne, når de er til rådighed. Nu kunne de købe eller leje de kvoter, der passede til deres fartøj, og de kunne sammen med bankerne lægge et budget og en forretningsplan for fremtiden. Og der blev investeret. Allerede samme år kunne bankerne berette om virk- ningen af Ny Regulering: »Omsætteligheden af kvoteandele har for alvor sat gang i handlerne af fiskefartøjer«, »Fiskerne bliver yngre og indtjeningen stiger«, »Fartøjerne får et løft«, »Lysten til at investere er kommet tilbage«, »Ny Regulering giver bedre skibe«, »Brødre har bestilt nybygning til 42 mio« mv..
Forfatterne til indlægget i Samfundsøkonomen synes ikke, dette er værd at hæfte mange ord på. De søger ud fra en markedskritisk synsvinkel at argumentere Ny Regulerings fundament og resultater ned. Det er i tråd med forskningens tradition for kritik. Men holder kritikken, og giver den Samfunds-økonomen belæg for at placere Ny Regulering som et »Politisk selvmål«? Forfatterne har set bort fra righoldig international forskning, som peger på nødvendigheden af omsættelighed i fiskeriet. Hardins værk fra 1968 om »Tragedy of the commons« og frem til nutidig forskning af fx Christopher Costello, som i tilknytning til de økonomiske fordele ved omsættelige kvoter globalt har undersøgt 11.000 fiskerier og fundet, at »catch shares prevent and, in some specifications, reverse fisheries collapse«. I betragtning af forfatternes alvorlige ærinde forekommer deres reference-grundlag tyndt.
Ny Regulering har sikret den ønskede udvikling. Hvor der var betydelig politisk modstand overfor aftalen om Ny Regulering i 2005, så støttede alle partier, bortset fra EL i december 2016, Folketingets Fiskepakkeberetning, som ikke kun videreførte Ny Regulering, men også styrkede fiskernes rettigheder med en forlængelse af opsigelses-varslet fra 8 til 16 år. Der burde ringe en klokke hos forfatterne.
Stadig på det generelle plan er det ærgerligt, at forfatterne får blandet kvoteforvaltning, beskyttelse af havet, dansk kompetence og EU kompetence sammen på en måde, der kun er egnet til at vildføre den mindre »bibelstærke« læser. Fx skriver man, at reguleringssystemet skulle sikre, »at nedfiskede eller truede fiskebestande blev genopbygget«. Forfatterne er åbenbart ikke klar over, fastsættelsen af kvoterne er et EU-anliggende. Vigtige fiskekvoter som torsk og rødspætte i Nordsøen fastsættes af EU, og de fiskes af syv nationer. Ny Regulering beskæftiger sig alene med fordelingen af kvoterne i Danmark. Men Ny Regulering bidrager til genopbygningen, i kraft af at den forebygger udsmid.
Fortsættes med afsnittet af Fischer og Schou: »Skal fiskerne betale en afgift (ressource-rente) for at fiske«.
Kilde: Mogens Schou Aquamind
