Forsvarets redningshelikoptere bliver nu også koblet op på nødradio nettet Sine, som både politi, brand og redning på land, fik installeret for nogle år siden.
Så nu er det slut med langsommelig radiokomunikation og besværlige samt omstændig mellemstation gennem Søværnets Operative Kommando, der tidligere formidlede kontakten til politiet under redningssituationer. Det gamle system skrottes og erstattes af det hurtigere Tetra-baserede nødradionet Sine.
Forventningerne er derfor skyhøje til at en hurtigere søredning fremover, når nu de sidste godkendelser falder på plads mht. Air-Ground-Air nettet.
Flyvertaktisk Kommando og Forsvarets Materieltjeneste (FMT) oplyser via Camilla Frederiksen fra Presse og Information hos FMT til Ing.dk, at implementeringen af Sine-radioudstyr i helikopterne er inde i den afsluttende fase, hvor Sine-radioerne installeres i forsvarets tre helikoptertyper, Agusta Westland EH101, Eurocopter Fennec og westland Lynx.
Da tid og i særdeleshed i denne sammenhæng, kan være alt afgørende og et spørgsmål om liv eller død, er det selvsagt ønskværdigt, at kommunikationen under en redningsaktion forløber så effektivt og direkte som overhovedet muligt. Og det er da også forventningerne hos Flyvertaktisk Kommando og Forsvarets Materieltjeneste, at redningsarbejdet på havet vil blive mere effektivt efter implementeringen af radiosystemet, da dette forbedre de statslige enheders koordination af indsatsen.
»På og ved land vil det nye system komme til at gøre en stor forskel i forbindelse med større katastrofer redningsaktioner. Med Sine-radioerne vil helikopterne for fremtiden igen kunne kommunikere direkte med politi og forskellige beredskaber. Dette vil lette arbejdsgangene og gøre redningsarbejdet mere effektivt,« oplyser Camilla Frederiksen.
Sine Air-Ground-Air-nettet bliver endeligt godkendt inden sommeren 2013.