Forbruget af kemiske stoffer af typen PFAS forventes at stige i takt med den grønne omstilling, som et forbud ser ud til at sænke farten på.
Et nyligt foreslået EU-forbud mod PFAS, en gruppe på omkring 12.000 stoffer, kan spænde ben for den grønne omstilling, for solceller, vindmøller, Power-to-X og andre grønne teknologier er nemlig ikke bare afhængige af PFAS – udbredelsen af dem kræver alt andet lige et voldsom stigning i forbruget.
Det skriver fagbladet Ingeniøren.
Danva (Dansk Vand-og Spildevandsforening) skriver blandet andet om PFAS-stofferne, at de er vidt spredt i omgivelserne, og at der er flere tusinde forbindelser i omløb. PFAS er en forkortelse for per- og poly-flouralkylstoffer. Stofferne er menneskeskabte, og 5000 individuelle stoffer er nævnt, men andre kilder sætter tallet endnu højere. De er anvendt overalt. Mange af stofferne er svært nedbrydelige, mobile og toksiske og akkumulerer derfor over tid såvel i mennesker som i omgivelserne. Stoffer, der er udviklet for at erstatte eksempelvis PFOS, som blev udfaset i 2001, har vist sig at være næsten lige så problematiske.
De er brugt til non-stick belægninger, vand- og fedtafvisende overfladebehandling på møbler, tæpper, udendørs grej, skivoks etc. De anvendes desuden i mange husholdningsprodukter herunder cremer og kosmetik, bil- og gulvplejeprodukter, afspændings-middel til opvaske-maskiner, indpakning til mad (pizzabakker, mikroovnspopcorn, kage-forme), stegepander, affedtningsmiddel i industrien og i brandskum. Ny viden har dog sat fokus på nødvendigheden af at udfase brugen endnu mere.
Miljø- og Fødevare-udvalget behandler i dag den 24. maj klokken 13.00 Andet udkast til betænkning B25 om et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter (forslag fra Enhedslisten).
Fagbladet Ingeniøren har undersøgt PFAS-forbruget i en række teknologier og ifølge EU’s kemikalieagentur, Echa, kræver den grønne omstilling i energisektoren mere end en tidobling af PFAS-forbruget frem mod 2050, hvor mange lande har et mål om at blive klimaneutrale.
Lektor i analytisk miljøkemi på Københavns Universitet, Xenia Trier er én af landets største fortalere for at begrænse brugen af PFAS Hun mener, at energiteknologiernes brug af de kontroversielle stoffer er uhensigtsmæssig. Men et PFAS-totalforbud vil sænke farten på klimaomstillingen, medgiver hun men tilføjer, at energiteknologier kan designes uden PFAS. Vi er jo dårligt tjent med at forurene miljø, drikkevand og fødevarer, når vi kan undgå det.
EUs Kemikalieagentur vurderer at energisektoren alene i dag udleder over 50 tons PFAS om året, hvilket er yderst problematisk, da PFAS er forbundet med en risiko for; nedsat effekt af vacciner, kræft og en lang række andre sygdomme.
Trods dette advarer Dansk Industri (DI) om, at et EU-forbud mod brug af PFAS, risikerer at ramme unødvendigt hårdt og dermed inddirekte komme til at bremse udrulningen af grønne teknologier, som det har taget år om at udvikle. Det kan især gå udover udbredelsen af brint-teknologier, der er rygraden i Power-to-X, hvis PFAS forbydes i den såkaldte PEM-Teknologi. Da
PEM-elektrolyseteknologien, er en forudsætning for at nå EU’s brint-strategi-mål for 2030 på 40 GW elektrolysekapacitet, skriver Echa (Det Europæiske Kemikalieagentur) der samtidig vurderer, at det alt andet lige kræver op mod 500 tons PFAS at nå brintmålet.
Også solceller og vindmøller udnytter i dag de praktiske egenskaber ved PFAS til at forbedre levetid og effektivitet, der ifølge ECHA mister vindmøller op mod 1-3 procent af deres produktion uden PFAS på møllevingerne.
EU-udspillet til et forbud mod PFAS er i øjeblikket i høring. Det står endnu uvist hvilke PFAS og hvilke anvendelser, der vil blive ramt af forbuddet. Det skal EU-Kommissionen og EU’s medlemslande senere tage stilling til. Et forbud forventes tidligst at gælde fra 2026/2027.
