Det er Faaborg Værft A/S, der er et af Danmarks førende skibsværfter indenfor reparation og vedligeholdelse samt nybygning af glasfiber og komposit fartøjer, der fredag eftermiddag leverede en Faaborg 15 Arctic linefartøj til fiskeskipper Jørgen Peter Jensen fra Qeqertarsuaq i SydVest Grønland.
Fartøjet har fået navnet »JAAKU-MALIK« GR 14 – 46 og får base og hjemhavn i Qeqertarsuaq på øen Disko i SydVest Grønland.
Fokus på sikkerhed og komfort
Fartøjet er specialudviklet til de artiske forhold og er indrettet til en besætning på fire. Besætningen får optimale forhold ombord med god komfort i skibet, som er indrettet sikkerhedsmæssigt forsvarligt med øje for mandskabets ve og vel overalt på skibet.
Fartøjets volumen, indretning og komfort har været de væsentligste parametre, og har dannet grundlag for udviklingen og bygningen af det nye fartøj. Der har været langt virkelig store kræfter i at designe og bygge fartøjet, hvor støjdæmpning og vibrationer har haft højeste prioritet.
Udover de nye optimerede skroglinjer er der også langt stor vægt på arbejdsforholdene og bevægelsesfrihed ombord for besætningen. Med stort velindrettet lastrum på ca. 50 m3 samt et bredt arbejdsdæk designet til autolineudstyr samt garn- og tejnefiskeri.
Nedbringelse og kraftig reduktion af vibration og støj
Støj og vibrationer er et stort problem på mindre fartøjer.
Faaborg Værft A/S har derfor arbejdet målrettet på at konstruere og optimere hele opbygningen af fartøjet på en måde, som sikrer et helt unikt og meget lavt støjniveau for et fartøj af denne størrelse. Og det er til fulde lykkedes i det grønlandske fartøj.
De officielle støjmålingsværdier ligger generelt 15 procent under Søfartsstyrelsens maksimale tilladte værdier, hvilket sætter helt nye standarder for, hvad en effektiv og gennemgribende fokusering på støjdæmpningstiltag kan betyde.
Fartøjets indretning:
Fartøjet er indrettet med kahytter med 4 køjer, toilet og baderum, stor messe- og pantryafdeling. Det hele samlet i samme niveau, som sikrer størst mulig udnyttelse af fartøjets volumen samt at bevægelsesfriheden ombord er meget ergonomisk og brugervenlig.
Styrehuset, som er placeret over messe-og pantryafdelingen, er indrettet med store vinduespartier, der giver et uhindret udsyn, som fra skipperstolen samtidig sikrer et godt og effektivt udsyn hele horisonten rundt.
I styrehuset er der ligeledes indrettet med en hjørne sofa med bord, som gør det muligt for besætningen at opholde sig på broen under sejlads. Der er ligeledes en direkte indvendig trappeforbindelse imellem pantryafdelingen og styrehuset.
På BB-side af arbejdsdækket er fartøjet udstyret med et aluminiums shelter, som giver en god beskyttelse imod vejr og vind, som skaber læ ved lineudstyret og for det generelle arbejde på dækket.
Det var da også en meget glad og tilfreds fiskeskipper Jørgen Peter Jensen, Qeqertarsuaq, som efter diverse prøvesejladser overtog fartøjet, og som selv med sin to-mands store besætning skal sejle »JAAKU-MALIK« fra Faaborg til Grønland, hvor han i fremtiden hovedsagelig skal drive linefiskeri efter torsk og hellefisk.
Faaborg Værft AS er er både glade og stolte over at have leveret fartøjet til aftalt tid. Et fartøj der færdigbygget står i ca. 10 millioner kroner. Der har allerede været stor interesse for det nye fartøjskoncept blandt grønlandske fiskere, og igangværende forhandlinger gør, at Faaborg Værft A/S forventer, at der meget snart indgås kontrakt på flere nybygninger af denne type.
Nyt fiskefartøjskoncept
Udover Faaborg 15 Arctic lancerer Faaborg Værft AS netop nu et helt nyt og moderne fiskefartøjskoncept bygget i komposit materialer. Fartøjskoncepter omfatter fartøjer fra 10,60 til 15 meter og hvor første nybygning netop er kontraheret til en norsk kunde.
Byggematerialer:
Skrog: stål med kraftige isforstærkninger Styrehus: Højisoleret glasfiber/sandwichkonstruktion. Shelter: Aluminium.
Motoranlæg:
Hovedmotor: Cummins type NTA855-M – 325 HK Mekanord CP gear type 270 HS Propelleranlæg: Korsør CP-14 Generatoranlæg: Cummins Onan MDKDU med støjkabinet- elydelse 27 kWe
Fartøjets dimensioner:
Længde 14,99 m Bredde 5,70 m Dybgang 2,40 m Dybde 2,85 m Tonnage 31,4 BT Fart 10,2 knob