Det er Skibsmæglerfirmaet North Sea Agency der i august måned åbnede det nye mæglerfirma i Thyborøn.
Bag North Sea Agency står Rasmus Buchardt Sørensen, der blandt andet har fået sin maritime erfaring som forretningsudvikler hos Hanstholm Havn.
»Gennem mit arbejde har jeg set betydningen af de massive investeringer, der er foretaget langs vestkysten,« siger han i den udsendte pressemeddelelse og henviser til, Hvide Sande Havns udvidelse og investeringen på næsten 100 millioner kroner i nye kajanlæg ved Thyborøn Havn, samt investeringen på Hanstholm Havn, der netop har afsluttet sin havneudvidelse til over en halv milliard kroner.
»Nu skal investeringerne forrentes, og det betyder, at vækstpotentialet skal indfries. Her ser vi en stigende efterspørgsel efter maritime serviceopgaver, som er vores kerneforrentning«, forklarer Rasmus Buchardt Sørensen.
Base i Thyborøn
Med base i Thyborøn, midt mellem Hanstholm og Hvide Sande, er dette mæglerfirmaets primære fokusområde. Herfra vil Rasmus Buchardt Sørensen kunne betjene alle vestkysthavnene, som han gennem tidligere beskæftigelse har et indgående kendskab til samt forståelse for de mangeartede opgaver der findes på havnene langs vestkysten. Shipping og fiskeri er omdrejningsmomentet for mæglerfirmaets aktiviteter og erfaringer, hvor man kan tilbyde en bred og stærk service indenfor især disse segmenter.
North Sea Agency bygger på et stærkt fundament af viden indenfor både shipping- og fiskeindustrien. Med en praktisk tilgang, samt et godt netværk til kompetente og dygtige leverandører, gør at mæglerfirmaet kan imødekomme kundernes forventninger. Byggende på tillid, viden og en høj grad af fleksibilitet, der er de grundlæggende principper, som North Sea Agency bygger på.
Indenfor fiskeriet er det nye mæglerfirma North Sea Agency klar til at assistere fiskerne ved deres anløb i enten Thyborøn, Hanstholm eller Hvide Sande for landing af fisk. Mægleren Rasmus Buchardt Sørensen tilbyder en professionel og effektiv service. En service der rummer alt fra koordinering og tilmelding til havn og myndigheder, samt bestilling af kompetente håndværkere og opfølgning på forløbet samt hjælp ved skift af besætning, håndtering af medicinske tjenester, bunkring, proviant og indkøb, samt anskaffelse af vand og bortskaffelse af affald m.m.
North Sea Agency varetager ligeledes opmagasinering af reservedele og opbevaringen samt ikke mindst assistance ved modtagelsen af bestilte varer m.m. inklusive papirarbejde og fortoldning samt en sikring af alt, så det er klart til næste anløb.
Ydermere assisterer mæglerfirmaet North Sea Agency også gerne med sortering, formidling og salg af fisk, eller forberedelse til transit af fiskene.