Den færøske trawler »Rankin« havde udover et godt fiskeri af Hellefisk i sidste uge, også en container med i trawlet. Det hele fanget efter et fiskeri på 10 dage øst for Færøerne. Udover containeren landede de 6,1 tons Hellefisk i Runavík. Fisken blev afregnet med 31,50 kroner pr. kilo, som indbragte ialt knapt 200.000 kroner. Hvad containeren indbragte er ikke oplyst, men den blev taget med til Runavík, hvor den blev hejst op på kajen af en kranvogn.
Landinger til Runavík og Klaksvík
Partrawlerne Heykur og Falkur landede 240.000 pund i Runavík, overvejende sej, som de havde fisket i 11 dage øst for Færøerne. Stelkur og Bakur havde også partrawlet i 8 dage ud for Færøerne, hvor de landede ca. 200,000, overvejende sej. Den mindre trawler Fiskaklettur landede 27,1 tons i Klaksvík, hvoraf 9,8 tons var torsk, som opnåede en kilopris på 16,28 kr. Lasten blev vurderet til 453.234,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 6 dage ved Færøerne. Partrawlerne Skoraberg og Fuglberg landede 260 tons guldlaks til Kósina i Klaksvik efter ligeledes at have fisket i 6 dage. Partrawlerne Polarhav og Stjørnan landede 225 tons guldlaks, som de også havde fisket ud for Færøerne, efter en tur på 9 dage.
landinger til Leirvík
Linekutteren Fiskivarði landede 7,2 tons, hvoraf det meste som var i lasten var 6,4 tons lange, som havde en kilopris på 15,70 kr. Lasten blev vurderet til 109.550,00 kr., som de havde fisket i 4 dage nord for Færøerne på denne tur. Den mindre trawler Jens Leon landede 21,7 tons til Leirvík, hvoraf 9,4 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,46 kr. Lasten blev vurderet til 281.024,60 kr., som de havde fisket i 5 dage nord for Færøerne, og fiskeriet har været godt. Den mindre trawler Olga Maria landede 24,3 tons, hvoraf 9,1 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,93 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 328.058,50 kr., som var resultatet af et fiskeri i 9 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Búgvin landede 20,6 tons, hvoraf 8,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,18 kr. Lasten blev vurderet til 341.300,00 kr., som de havde fisket i 7 dage øst for Færøerne. Trawler Sigatindur landede 24 tons i Leirvík, hvoraf 11 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,21 kr. Lasten blev vurderet til 426.162,00 kr., som de havde fisket i 8 dage ud for Færøerne.
Landinger til Tórshavn
Garnskibet Túgvusteinur landede 5,2 tons, hvoraf 3,6 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 125.100,00 kr., som de havde fisket i 5 dage vest for Færøerne. Trawler Skálafossur landede 27 tons fisk i Tórshavn, til en værdi af 426,076,00 kr. Fangsten bestod overvejende af 11,7 tons torsk, som opnåede en kilopris på 16,28 kr. og som var resultatet af 8 dages fiskeri. Garnskibet Thor landede 13,1 tons i Tórshavn, hvoraf 9 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 307.400,00 kr., som de havde fisket i 4 dage vest for Færøerne. Enniberg kom i ugens løb hjem fra Irmingehavet med 100 tons rødfisk, som de har fisket på mindre end 3 uger. De har haft et fantastisk og godt fiskeri på turen, hvor fangsten blev landet i Tórshavn.
Landinger til Toftir og Ánirnar
Garnskibet Váðasteinur landede 5 tons til Toftir, hvoraf 3,7 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 136.780,00 kr., som var det lidt lunkne resultat, efter et fiskeri på 11 dage. Linekutteren Volunteer landede 6,3 tons til Toftir. Fangsten bestod overvejende af brosme og lange, som de havde fisket i 4 dage nord for Færøerne. Lasten blev vurderet til 88.657,00 kr. Der var det samlet resultatet af fiskeriet. Lineskibet Skørin landede 32,4 tons til Toftir, hvoraf 23,2 tons var lange, som havde en kilopris på 15,76 kr. Lasten blev vurderet til 478.800,10 kr., som de havde fisket i 10 dage vest for Færøerne. Brestir landede i sidste uge en last på 230 tons hellefisk til den lille færøske bygd Ánirnar på Bordoy. Hellefisk som de har fisket i Østgrønand. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og med på turen var der 13 mand. Så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ved Østgrønland.
Sidste færøske landing af blåhvilling
Borgarin landede 1500 tons blåhvilling, som de har fisket nord for Færøerne. Borgarin er et af de sidste skibe, som har fisket Blåhvilling, da de andre er stoppet og er taget på værft for at gøre sig klar til makrel fiskeri senere i sommer. Fangsten blev landet til Havsbrún i Fuglefjord, og da de havde landet tog de til Skála, hvor de skal lave noget vedligeholdelses arbejde før de som de andre pelagiske både tager på fiskeri efter makrel.
FiskerForum.dk