Fantastisk Islandsk rekordfangst i et kast af det pelagiske fartøj VE Haimaey, der kunne lande hele 2.400 tons lodde, som er én af de største fangster nogensinde i Islandsk historie. Fiskeriet foregik syd for Island, hvor de fik den store fangst i kun et slæb. Det er ikke oplyst hvor lodden blev landet.
Den norske trawler Atlantic Star landede 920 tons hovedskåret og frossen kuller i Ålesund i Norge. En fangst som de havde fisket i Nordsøen i sammenlagt 22 dage og besætning og skipper var da også helt tilfredse med fiskeriet.
Godt industrifiskeri
Den norsk byggede KG 690 Christian í Grótinum landede 2.500 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord. De har haft et godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter blåhvilling. Færøske Høgaberg landede en lille last lodde på 200 tons til Pelagos i Fuglefjord. De har fisket ud for Island, som ikke har været det bedste. Akraberg kom i ugens løb hjem med en last på 900 tons, som de har fisket på kun 21 dage. De har fisket i Barentshavet, og fiskeriet har været godt på denne tur. Så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet i Barentshavet. Det norske fartøj Hagun landede 550 tons lodde til Varðin Pelagic i Tvøroyri. De har fisket ud for Island, men prisen for lodden er højere på Færøerne end på island, og derfor har de fleste norske skibe valgt at lande deres fangster på Færøerne. Næraberg havde i sidst uge sin sidste landing, som blev på 3.200 tons frossen blåhvilling landet i Holland. De har fisket vest for Island, og fiskeriet har været utroligt fint på turen. Skibet bliver nu afløst af Borgarin, som allerede er taget på sin første tur.
Havtaske og kuller til Klaksvík
Den mindre trawler Fiskaklettur fra Klaksvík, landede 22,8 tons, hvoraf 12 tons var havtaske, som havde en kilopris på 24 kr. Lasten var vurderet til 433.462,28 kr., som de har fisket i 9 dage med et fornuftigt resultat. Lineskibet Kvikk landede 42,8 tons, hvoraf det meste var kuller, som havde en kilopris på 12 kr. Lasten blev vurderet til 512.520,00 kr., som de havde fisket i 9 dage ud for Island, og fangsten blev landet til Kósina i Klaksvík.
Overvejende torsk til Leirvík
Den mindre trawler Olga Maria landede 19,2 tons, hvoraf 12,1 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,15 kr. Lasten blev vurderet til 290.643,00 kr., som de havde fisket i 9 dage nord for Færøerne og fiskeriet har været godt på denne tur. Den mindre trawler Búgvin fra Toftir, landede 15,1 tons, hvoraf 7,1 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,18 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 268.120,60 kr., som var resultatet efter et fiskeri i 10 dage nord for Færøerne.
Kuller og hellefisk til Eiði og Toftir
Linekutteren Volunteer landede 18,8 tons, hvoraf 8 tons var kuller, som havde en kilopris på 12,61 kr. Lasten blev vurderet til 254.010,00 kr., som de havde fisket i 5 dage nord for Færøerne og fiskeriet har været fint. Lineskibet Sigmund landede 60,2 tons, som de har fisket ud for Island. Det meste som var i lasten var 22,4 tons kuller, som havde en kilopris på 11,02 kr. Lasten blev vurderet til 807.744,00 kr., som de havde fisket i 8 dage ud for Island, og fiskeriet har været rigtig godt på denne tur. Garnskibet Oknin landede 14 tons, hvoraf 11,2 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31 kr. Lasten blev vurderet til 394.980,00 kr., som de havde fisket i 4 dage øst for Færøerne og fiskeriet har været tilfredsstillende.
Rødfisk og sej til Runavík
Trawleren Rankin landede 18,2 tons, hvoraf 16 tons var rødfisk, der blev handlet til 9,- pr. kg. Lasten blev vurderet til 164.250,00 kr. Rankin har fisket i 6 dage vest for Færøerne på turen. Partrawlerne Heykur og Falkur landede 320.000 pund til Origin i Runavík. Fangsten bestod overvejende af sej. De har på turen fisket øst for Færøerne i ca 10 dage og skipper og besætning var tilfredse med resultatet.
Kilde: FiskerForum.dk