Trawleren Túgvusteinur er solgt. Fartøjet der i sin tid blev bygget i Frankrig i 1963, har haft hjemhavn på Færøerne i flere årtier. Fartøjet er nu solgt, for et ukendt beløb, til en virksomhed i SydAfrika. Trawleren ligger dog fortsat på Færøerne og vil om nogle ganske få dage sige farvel til sin gamle hjemhavn.
Den Islandske reder Torsteinn Kristvinsson, der også ejer Reiðaríið Katla Seafood, sælger tre af sine skibe til Rusland. Det islandske rederi, som ejer 6 skibe i alt, har dermed solgt halvdelen af sin flåde til Rusland. Det drejer sig om skibene Ray, Sirius og Alina. Den islandske reder har ikke oplyst anledningen til salget og heller ikke om der er planer om at købe nye skibe ind til rederiet. Trawleren Alina var hjemmehørende sidste på på Færøerne under navnet Høgaberg.
Katla Seafood er et datterselskab af Samherji, en fuldt Seafood selskab, der ejer fiskekvoter og som kontrollere værdikæden hele vejen til slutbrugermarkedet. Katla Seafood havde indtil salget seks skibe mellem 120 meter til 49 meters længde, der fiskede i farvandene omkring Marokko og Mauretanien. Selskabet har kontorer i Reykjavik og på De Kanariske Øer.
Den norske virksomhed Fosnavaag Seafood åbner igen. De gik fallit sidste år, men er nu åbnet igen, med Niels Sperre A/S; Remøy Group A/S og Vedde A/S som de nye ejere. Prisen er ikke oplyst. Virksomheden har efter overtagelsen fået navnet Fosnavaag Pelagic, og skal begynde med at tage imod makrel og sild, som fryses.
Fosnavaag Pelagic vil fortsat være specialiseret i frosne pelagiske fiskeprodukter. Fabrikken er beliggende i nærheden af fiskepladserne på vestkysten af Norge. De vigtigste produkter vil fortsat være sild, makrel og heste-makrel. Den årlige produktion forventes uændret og man vil fremadrettet levere et komplet sortiment af pelagiske produkter, herunder sommerfugl filet og Fileter uden skind.
FiskerForum.com