Den seneste uge har været præget af to ting. Hårdt vejr og strejken, som sluttede midt på ugen.
Midt på ugen lykkedes det for foreningen af Not/Trawlere at indgå en ny ansættelsesaftale med de ansatte ombord i skibene. Dermed kunne den igangværende strejke afblæses og fartøjerne kan atter tage på fiskeri. Det forlyder at såvel de ansatte, som rederne er tilfredse med det opnåede forhandlingsresultat.
Not/Trawleren Fagraberg stævnede onsdag ud for at fiske lodde. Inden skibet kommer til fiskefeltet, skal de forbi Islandsk havn, for at hente en not. Torsdag afsejlede en anden af de helt store fartøjer, Tróndur i Gøtu, også med henblik på at fiske lodde.
Lodde fiskeriet ved Island har den seneste uge været hæmmet af hårdt vejr. Sidste weekend landede Betin 1.000 tons og Vilhelm Torsteinsson 1.800 tons i Neskaupstaoi. Bjarne Olafsson landede 1.200 tons i Seyoisfiroi.
Næraberg er på vej til Afrika for at fiske hestemakrel. Skibet ankom d. 31.1. til Grand Canaria. Skibet føres af en færøsk skipper og matroserne kommer fra Afrika.
Mandag tog flere linebåde på fiskeri, men grundet dårligt vejr var en del tilbage i havn onsdag. Der meldes om svagt fiskeri, som tilskrives stærk strøm og hård vind.
Linebåden Volunteer, der har haft hjemhavn i Runavik siden 1979, er solgt. Ny ejer er Volli sp/f, Strendur. Købsprisen er ikke oplyst.
Kilde: FiskerForum.com