Nybygning S364 Rockall, 69,9 m trawler/not båd

Nybygning S364 Rockall, 69,9 m trawler/not båd

Karstensens leverede nyt trawl og not-fartøj før jul

Nybygning 436 »Rockall« blev navngivet, præsenteret og afleveret til ejerne af Astrid Fiskeri A/S i Skagen, midt i juledagene, den 15. december 2017, fra Karstensens Skibsværft

Det 69.9 meter lange skrog til »Rockall«, ankom allerede tilbage i sommeren 2017, fra Nauta Shipyard i Gdansk i Polen. Her er det meningen at den skal erstatte gamle »Rockall«, som i sin tid blev bygget på det norske værft Flekkefjord Slipp & Maskinfabrik, tilbage i 1996.

Den 21 år gamle notbåd E532 »Rockall« er nu sat til salg, og den erstattes nu af det nye fartøj E364 »Rockall«, som skal indgå I fiskeriet efter samme mønster som det gamle fartøj. Et traditionelt, skånsomt og ansvarligt pelagisk og industrielt fiskeri med not og trawl, hvor målarterne overvejende er brisling, tobis, makrel og sild.

Astrid Fiskeri A/S ledes af familien Johansson med Leif Börje Johansson og Bo Thomas Johansson samt skipper Mogens Ørts Jensen, som også har andel i selskabet. Ejerne og værftet har tidligere arbejdet intensivt og målrettet samme, da nybygning 425 »Astrid« blev leveret til rederiet for omkring 3 år siden.

Skibets design, specifikationer og indretning er et resultat af dette tætte og nære samarbejde, som igennem tid er opbygget mellem ejerne og værftet.

I forløbet har der været stor focus på arbejdsgange, sikkerhed og komfort for besætningen, Ligesom optimering af fangsthåndtering, lastefaciliteter samt brændstofforbruget også har haft den helt store bevågenhed.

Blandt meget andet er fartøjet det første i den danske fiskeriflåde der får monteret og installeret et komplet sæt elektriske wincher fra den norske leverandør Rapp Marine. En leverance der omfatter en stor pakke med 3 trawlwincher, og 4 nettromler, så fartøjet bliver fuld rigget til twin-trawl fiskeriet.

En anden stor nyhed i den danske flåde, er introduktionen af monitorløsningen, hvor »Rockall« får monteret 4 store 55” tommer skærme, som skal afløse de 16 ældre og mindre 24/26” monitorer. Konfigurationen er fuldt fleksibel gennem Furuno’s VideoWall koncept.

Det svenske firma Önnereds Svets har leveret et lossesystem til skibet, omfattende 3 tanke og 3 kompressorer ialt. Systemet sikre et jævnt flow under losningen, hvor 2 tanke suger og en tank blæser. FiskerForum.dk ønsker skib og besætning god vind fremover og lykke på de mange fangstrejser som nye »Rockall« skal foretage.